Jeg følte mig i kontrol over vearbejdet
I juni kontaktede Mette mig, som både tog hjemmestudiet og et intensiv kursus i fødselsforberedelse. Jeg havde længe været spændt på at høre fra hende, da jeg vidste, at hun havde trænet flittigt op til fødslen. Her kan du læse om hendes hjemmefødsel.
Jeg begyndte allerede at træne efter hjemmestudiet, da jeg var i 5. måned og tog senere et intensiv kursus hos Anja. Hurtigt oplevede jeg at få en bedring i forhold til den hurtige og overfladiske vejrtækning, som jeg skulle bruge i udvidelsesfasen, men jeg kunne tydeligt mærke, hvis der var en weekend, jeg ikke havde trænet. Derfor var det vigtigt at holde ved lige.
Fødslen begynder Jeg havde termin en fredag og mærkede helt klart, at der var noget under opsejling. Om mandagen tog fornemmelsen til og natten til tirsdag kom der rigtige veer. Jeg brugte vejrtrækningen så snart, der kom en ve og sov så ellers videre ind imellem veerne. Om formiddagen gik veerne lidt i sig selv igen, og vi hentede min datter fra vuggestuen. Herefter begyndte mine veer at blive regelmæssige, og jeg følte en høj grad af kontrol over vearbejdet.
Vi lavede aftensmad og ind imellem pustede jeg veerne væk, som jeg havde indøvet det. Mine forældre kom kl. 19 for at hente vores store pige. Mens de var der kom der et par veer mere, og jeg gik lidt ind ved siden af og pustede dem væk. De gjorde ikke særlig ondt, og det virkede bare rigtig fint med den overfladiske vejrtrækning.
Jeg skulle føde hjemme, så vi gik i gang med at dække vinduerne til, finde tøj frem og ordne alt det praktiske. Jeg var meget i tvivl om, hvor langt jeg egentlig var i fødslen, og hvor vidt jeg rent faktisk var i aktiv fødsel, for det gjorde ikke ondt.
Kl. 21 ringede jeg til hospitalet, og jordemoderen sagde, at hun gerne lige ville høre mig under en ve. Men jeg fik ikke nogen, mens jeg talte med hende. Så sagde hun, at de ville komme ud til mig et par timer senere, så de kunne være hos mig hele natten. Den besked blev jeg ret nedtrykt over, da jeg savnede fornemmelsen af at vide, hvor jeg var henne i fødselsforløbet. Jeg gik lidt og ventede på, at jeg ville få samme vestorm, som ved min første fødsel, men den kom ikke. I det hele taget sagde jeg ikke en lyd under hele forløbet, da jeg var så koncentreret om vejrtrækningen. Da jordemoderen og den studerende kom kl. 23, sagde en af dem til mig, at jeg skulle trække vejret dybt under en ve. Jeg fortalte, at jeg havde styr på det og havde indøvet en anden vejrtrækning end den dybe til vearbejdet.
Umiddelbart efter deres ankomst blev jeg undersøgt og fik at vide, at jeg allerede havde åbnet mig 10 cm., hvilket var så fedt at få at vide, da jeg havde gået i den her uvished om, hvor jeg var i fødslen. Da jeg skulle presse blev jeg forvirret, da jeg ikke helt kunne mærke mine presseveer — det kunne en jordemoderstuderende heller ikke. Jeg pressede i en halv time. Kun tre kvarter efter jordemødrene var kommet, fødte jeg min pige.
Følte stor kontrol over forløbet
Sammenlignet med min første uforberedte fødsel, var den her meget kontrolleret. Til min første fødsel havde jeg lært at trække vejret dybt under en ve, men blev overvældet af smerten under de dybe vejrtrækninger. Her anden gang gik jeg sådan og glædede mig til at skulle bruge teknikkerne, jeg havde lært. Jeg øvede mig rigtig meget på de tre trin i programmet, og det faldt mig helt naturligt at gå og gøre øvelserne. Jeg følte på mange måder, at jeg var så meget i kontrol over det. Jeg sagde ikke av én eneste gang under fødslen. Det var naturligvis et hårdt stykke arbejde, men jeg klarede det. Det bedste ved at bruge teknikkerne var helt klart, at jeg følte en stor kontrol over hele forløbet og var helt ovenpå veerne, som jeg kunne holde nede med vejrtræningen.
Det eneste negative, jeg kan sige er, at jeg ikke kunne fornemme, hvor langt jeg var henne i forløbet, da jeg ikke følte smerte. Det gjorde mig modløs. Jeg vil helt sikkert sige, at alle kan lære det her, hvis de vil det. Man skal lægge den der træning i det, ellers hjælper det ikke. Jeg synes, det har været vildt fedt lige at kunne skrive til dig hver uge, Anja, hvis jeg havde spørgsmål. Jeg kunne sagtens have gjort det med hjemmestudiet, men var glad for også at få intensiv kurset med.
Mette Møller, 2. fødsel, juni 2010.
