Jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre
’’Metoden gav en enorm følelse af kontrol — som gjorde mig helt og ganske afgørende tryg’’
Min første fødsel på var både hurtig og ekstremt smertefuld. Jeg følte mig meget utryg på hospitalet. Jeg havde forberedt mig på fødslen, og betalt for at gå på kursus hos APA. Men da det endelig gjaldt, kunne jeg ikke flytte fokus frasmerterne, og koncentrere mig om diverse stillinger, vejrtrækninger etc.
Fokus på fødslen som en god oplevelse
Da jeg blev gravid anden gang ville jeg føde hjemme. Derfor lavede jeg en del research i forhold til naturlig smertelindring, og stødte i den forbindelse bl.a. på Anja Bays version af Lamaze metoden, samt en del omtale af den originale bog om metoden. Jeg læste bogen, som jeg fandt svært tilgængelig grundet det tørre fagteoretiske stof, men i kombination med Anja Bays anvisninger gav det mening. Det var meget motiverende, at læse om en række kvinders gode beretninger, samt det at kunne fokusere på fødslen som en positiv oplevelse, frem for en smertefuld oplevelse.
De teknikker jeg lærte, gav mig følelsen af at være i kontrol. Det gjorde, at jeg slet ikke var bange for at skulle føde i tiden op til min termin. Trods min første fødselsoplevelse, glædede jeg mig rent faktisk, fordi jeg var overbevist om, at teorien nok skulle virke, og jeg var spændt på at prøve den af. Det gav en stor tryghed, at jeg dagligt i 3 uger havde indøvet de korte vejrtrækningsøvelser, og jeg følte, at min krop nu var helt klar til selv at kunne huske, hvad den skulle foretage sig, når veerne gik i gang. Forud for fødslen var det vigtigt for mig, at øvelserne skulle virke overkommelige. Når jeg skal føde igen vil jeg helt sikkert bruge øvelserne, fordi jeg nu ved, at de virker.
Min fire timers hjemmefødsel
Veerne begyndte klokken halv to om natten. De første 3 timer brugte jeg pusteteknikkerne, og pustede faktisk langt de fleste veer væk helt smertefrit. En time hen i veerne havde jeg endda overskud til at lave en kop kaffe til mine svigerforældre, der kom for at hente min største datter.
Det skal lige siges, at hele fødslen kun varede lidt over fire timer, så jeg var allerede godt i gang med at udvide mig på det her tidspunkt. Når der kom en ve, gik jeg hen til spisebordet eller sengekanten, og lavede øvelsen, og fortsatte så ellers med at snakke og lave kaffe helt uberørt efter veen var drevet over. Jeg var 100% tilstede og vidste præcis, hvad jeg skulle gøre. Det gav en enorm følelse af kontrol — som gjorde mig helt og ganske afgørende tryg.
Da jeg kommer ind i fjerde og sidste time af fødslen, kan jeg godt mærke, at veerne begynder at bide. Jeg går derfor i badekar, hvilket giver mig et kvarters ro uden alt for smertefulde veer. Herefter kommer der flere og flere veer, hvor jeg ikke kan holde vejrtrækningen helt, og i stedet tager smerterne over. Jeg kommer dog ind i øvelserne et par gange, hvor det lykkes mig at generobre kontrollen og mindske smerterne. På det her sene stadie falder jeg dog ud vejrtrækningen størstedelen af tiden.
Sådan går den sidste time, og vi ringer efter jordemoderen, da det intense forløb varsler at fødslen er nært forestående. Hun ankommer tyve minutter efter. Jeg kæmper til sidst for ikke at presse, før hun er kommet. Hun når kun lige at få en fod indenfor, da jeg spørger 'Må jeg føde?' 12 minutter og få veer efter jordemoderen er trådt ind ad døren, føder jeg min datter.
Jeg styrede fødslen
Det var så utrolig hyggeligt at føde i hjemlige rammer med stearinlys, ro og musik, og jeg var så stolt over måden, jeg styrede forløbet på. Den styring gav det absolut bedste resultat. Det var ikke en oplevelse af, at naturen blot gik sin gang — jeg gjorde alt for at deltage og opnåede den effekt, jeg ønskede: en aktiv fødsel, der var overvejende smertefri.
Det skal ikke lyde som om alt var lyserødt og langhåret, for jeg kastede også op og havde, som ved min første fødsel, enorm ondt hen over bækkenet, som jeg dog lindrede effektivt med hede ingefær-lændeklude. Men det jeg husker, er et utroligt overskud under fødslen — vi har endda billeder, hvor jeg igger og griner ind imellem veerne kun halvanden time før selve fødslen.
Jeg er overbevist om, at anvendelsen af metoden gav mig et længere fødselsforløb. Den kunne i stedet have været en særdeles smertefuld styrtfødsel set i lyset af min første fødsel.
Meget af min første fødsel husker jeg knap, da jeg var omtåget af smerte og angst. Denne gang havde jeg en ro i kroppen, var 100% tilstede under hele forløbet, og følte jeg selv var med til at forlænge udvidelsesfasen. Det gav mig længere tid under fødslen, hvor jeg følte mig i kontrol. Det var ikke kroppen, men mig der styrede fødslen. Sådan føltes det virkelig. Jeg følte mig ikke på noget tidspunkt utryg under fødslen, fordi jeg selv styrede forløbet.
Jeg ved det virker
Jeg vil til enhver tid anbefale andre at lære den her simple metode. Fordi jeg ved, at den virker. Jeg ser en klar overensstemmelse mellem min egen fødselsoplevelse og andre, der har anvendt metoden. Selve følelsen af en åbenlys kontrol under fødslen var altafgørende for mig. Jeg var pavestolt af, at min fødsel gik så godt.
Havde jeg født på hospitalet er jeg overbevist om, at oplevelsen havde været præcis den samme. Men fødselsforberedelsesmetoden gjorde forskellen for mig og andre kvinder bliver så provokerede, når jeg siger det. Den holdning jeg møder er er, at bådemetoden og min fødsel lyder for godt til at være sandt. Men det er sandt. Det gav mig en enorm ballast at være så forberedt til fødslen.
Trine Bøhm, promotermedarbejder, 23. juli 2008, 2. fødsel
