Helt igennem fantastisk værktøj
Kære Anja,
Fødslen gik fint i gang med veer om natten. Jeg brugte den særlige vejrtrækningsteknik, når jeg følte for det og puttede mig ellers godt ned under dynen igen og sov til næste dag med opvågninger, når veerne var i gang. Hen ad formiddagen blev de kraftigere, og jeg satte nu for alvor gang i den overfladiske vejrtrækning, som jeg helt klart mestrede til fulde på grund af min gode træning.
Vi kørte til Hillerød hospital ved 11 tiden, og de var ret overraskede over, at jeg allerede havde åbnet mig 3,5 cm. Jeg fik en fødestue, og veerne var godt i gang. Jeg pustede og pustede og følte mig rigtig godt tilpas. Det var min første fødsel, og jeg var ret spændt! Veerne tog til, og jordmoderen kom flere gange for at tilbyde diverse smertestillende. Jeg takkede nej, for jeg følte, at jeg havde godt styr på sagerne og en dejlig mand, der støttede mig så fint.
Klokken blev 15.00, og tingene gik planmæssigt. Jeg gik i bad, da det nu virkelig krævede sin kvinde at holde fokus og vejrtrækningen. Her oplevede jeg nok den største smerte men holdt vejrtrækningen, og følte virkelig at det var et helt igennem fantastisk værktøj.
Undervejs afprøvede jeg jordmoderens vejrtrækningsteknik; dyb og helt ned i underlivet. GOSH hvor gjorde det nas, og jeg gik hurtigt over til den anden igen. Her kunne jeg lige akkurat tage toppen af veerne, så jeg kunne være i dem og på en måde styre både dem og mig selv. Jeg åbnede mig fint og ret hurtigt for en førstegangsfødende og kl. ca. 18.00 var jeg 10 cm åben. Men Frida lå med hovedet en smule for lige på, og derfor spurgte jordmoderen, om jeg kunne holde ud at fortsætte og se, om det ville ændre sig.
Jeg fortsatte tappert og med oprejst pande i troen på, at jeg kunne flytte bjerge. Det kunne jeg desværre ikke. Jeg lå i hele fem timer fuldt åben og klar til fødsel, men der kom ingen presseveer. Hjertelyden var begyndt at dykke, og lægerne begyndt at tale om kejsersnit. Jeg blev så ked af det og begyndte at miste modet. Jeg var også ved at være totalt udmattet. De turde ikke vente længere, og jeg blev kørt ind på operationsstuen. Jeg mærkede overhovedet ikke sprøjten, og må jo indrømme at det en kæmpe lettelse endelig at slappe af igen. Kl. 00.19 torsdag d. 6. maj kom lille søde Frida til verden med navlestrengen to gange rundt om halsen, så hvor var vi heldige, at hun ikke ville fødes ad naturlig vej.
De måtte køre hende på børneafdelingen for lige at være helt sikre på, at alt var, som det skulle være. Det var selvfølgelig ikke rart. Jeg havde drømt om dét øjeblik, da hun ville blive lagt på mit bryst, men måtte vente til 5 timer senere. Lægerne var meget dygtige og valgte at operere den cyste ud, jeg havde gået med på min ene æggestok.
Efter 4 timer på operationsbordet blev jeg sluppet løs. Efter endnu en lille time lå jeg endelig med Frida i mine arme. Hun suttede løs, mens faren sov i stolen ved siden af. Sikke en lykkefølelse.
Dagen efter fik jeg hende over på stuen og den søde læge, der havde stået for operationen, kom op til os og gennemgik hele forløbet med os. Her vil jeg lige nævne en af de ting, han spurgte mig om: ”Heidi, har du en meget høj smertetærskel? For vi har aldrig oplevet magen til flot fødselsarbejde”! Der kan du bare få dén, Anja :0) Tusind tak til dig og så helt klart også til min egen stålvilje med træningen og troen på dit program.
Altså jeg tør nærmest ikke tænke på, hvor det hele havde været uden dén vejrtrækning. Jeg er 110 % overbevist om dens virkning, da jeg undervejs som sagt afprøvede den almindelig anbefalede men av av, det gik bare ikke.
Jordmoderen var meget skeptisk i begyndelsen af fødslen. Det var selvfølgelig super ærgerligt at skulle kæmpe med det oveni. Men her kommer manden altså ind i billedet som en uundværlig støtte. Hun blev dog, som timerne skred frem, mere og mere tavs og endte med stor ros og kaldte mig den sejeste kvinde! Jeg håber, hun nu har en mere åben tilgang til andre metoder, end den de er skolede med og håber virkelig at snakken er gået ved kaffen efterfølgende, da metoden bare fortjener medgang og udbredelse.
Jeg har tænkt på dig og Smertefri Fødsel mange gange, siden jeg fødte Frida i Maj 2010. Jeg fik aldrig skrevet tilbage, da tiden derefter var intens og udmattende på grund af kejsersnittet.
Jeg har masser af godt at sige om dit program, men pressefasen nåede jeg jo desværre ikke at afprøve. Jeg kunne sikkert snakke i timevis om det her, men tror jeg fik beskrevet det vigtigste. Tak for dit arbejde. Vi er dig alle meget taknemmelige.
Kærlig hilsen
Heidi, Tommy og Frida :0
