Fødslen var det bedste ved at være gravid
Hej Anja, min fødsel gik rigtig godt, jeg kan uden og blinke sige, at det klart var det allerfedeste ved at være gravid.
Meget kort fortalt, så gik udvidelsesfasen rigtig godt og jeg havde oplevelsen af at selv være i kontrol — jeg havde været rigtig flittig og øvet mig godt på udvidelsesvejtrækningen under min fødselsforberedelse.
Når folk spøger mig, hvad jeg synes om at føde, siger jeg, at jeg er vild med det, og at selv om jeg kan huske, at jeg syntes, det var hårdt, kan jeg ikke huske det gjorde ondt. Jeg sammenligner det med at løbe 10 km første gang, det er ikke sådan verdens sjoveste men det står på, men man føler sig SÅ sej, og man ved at så snart det er over, så er man ikke til at skyde igennem. Jeg var høj på sejhed da jeg var færdig. Det er jeg sådan set stadigvæk.
Min kæreste sagde til mig lige efter fødslen, at det var jeg jo god til, så vi kunne godt få nogle flere. Derudover sammenlignede han mig med sin stedmor, som synes det der med at føde børn, er noget, man gør på havebordet i sommerhuset, lige inden hele den pukkelryggede kommer til eftermiddagskaffe. Det er et af de bedste komplimenter, jeg længe har fået.
Jeg anbefaler alle, der gider at høre om det, at lære at føde med Lamazevejtrækning.
Vi var heldige at få en Jordmoder, som vi havde rigtig god kemi med og som var helt indforstået med, at jeg trak vejret anderledes end andre almindelig fødende (min mand var også vældig god til at forklare, at jeg havde øvet mig og gerne ville føde på den her måde).
Her en mere detaljeret beretning fra mig:
Onsdag 25/8-10. Jeg går på toilettet kl. 06:00 til min sædvanlige morgentissetur. Da jeg sidder derude tror jeg mit vand går, jeg panikker totalt, jeg er slet slet ikke parat til at være ikke-gravid. Jeg kan ikke falde i søvn igen. Det viser sig at det bare var lidt sjattis/meget tyndt udflåd. (man er vel lækker)
Torsdag 26/8-10 Terminen er nået, og jeg skal til den sidste jordmorderundersøgelse. Den er som sædvanlig helt udramatisk. Jeg får udleveret et tlf. nr. jeg skal ringe til mandag den 30/8-10 hvis jeg ikke har født der endnu. På vej fra JM tjekker jeg mine trusser og kan konstatere at mit udflåd har ændret sig til at være let brunligt.
Fredag 27/8-10 jeg antager at det ændrede udflåd er lig med slimproppens afgang, og i løbet af fredagen kommer der mere snot-flot udflåd. Jeg vil nødigt føde lørdag, fordi der allerede er en fødselsdag i min familie den 28/8-10. Så jeg bruger hele dagen på at ligge helt stille på sofaen og surfe på nettet, mens jeg tæller timer ned til, at datoen ændrer sig til den 29/8-10.
Lørdag 28/8-10 Jeg sover ikke rigtig godt og vågner et par gange af nogle plukkere der niver lidt. Da jeg vågner, fortæller jeg min mand, at jeg har sovet dårligt og flere gange er vågnet af plukkere.
Jeg ligger helt stille i sengen hele lørdag for ikke at komme til at sætte noget i gang (selv om der sikkert ikke sker noget før om mange dage) men jeg tracker mine veer på iphone. Iphone mener at jeg er i gang med aktiv fødsel, men det VED jeg med min krop, at jeg ikke er. Min mand styrter rundt på for at rydde op og vaske tøj og den slags, sådan at hvis vi skulle til føde, kan vi komme hjem til at ok rydeligt hjem (vi er ikke særlig ordentlige).
Vi tager ind og spise vores yndling take away karry og så til housewarming hos en veninde, i et par timer. På et tidspunkt kan jeg mærke at der er noget der klemme i min balle og siger til min kæreste, at nu skal vi hjem, så vi bryder op og er hjemme ca. kl 23:00 — kl 23:30 kommer den første udvidelsesve.
Jeg bruger den vejrtrækningsteknik jeg har øvet, og det går fint med at haveudvidelses veer, så længe jeg ikke ligger ned. Kl. ca. 04:00 ringer vi til fødegangen for at høre hvordan vi skal forholde os, jeg har haft veer i 4 timer og de er regelmæssige ca. hvert 6.-8. minut og varer knap 50 sek., der er god tradition for vældig hurtige fødsler i min familie, så jeg ville gerne af sted i god tid. JM er forstående og siger, at vi bare skal komme når der er omkring 5. min mellem.
Herfra tager vi en pause i ve-målinger for at flytte fokus til selve vearbejdet i stedet for frekvensen. Da vi måler igen er veerne kommer de ca. hvert 4. min men varer nu kun i ca. 30 sek. Jeg er træt og synes det er lang tid siden Nissen har givet lyd fra sig. Derfor beslutter jeg, at NU tager vi af sted så op i røven med at veerne er lidt korte. Jeg ringer til Fødemodtagelse og siger, at vi er på vej.
Vi ankommer kl. 07:30 og den JM der har tilset mig i uge 34 tager imod, hun roser mig og siger at det er flot vi først kommer nu for jeg er 5 cm åben og vi bliver straks sendt over for at føde.
På fødegangen har der lige været vagtskifte og vi bliver præsenteret for Ida som er vores JM, hun spørger, hvad jeg forestiller mig mht til fødsel, og jeg forklarer at jeg gerne vil 'forstyrres' så lidt som muligt (såfremt at det er en mulighed).
Da vi kommer over på fødestuen måler JM mig og nu er jeg 8 cm åben. (kl. er ca. 08:15). Jeg får min første Presseve kl. 10:10 og jeg presser, og presser. Da der er gået en time og der ikke er sket noget siger JM, at nu skal vi virkelig arbejde så Nissen kan komme ud. Kl. 11:45 får jeg ve-drop, mine veer er ikke kraftige nok til at jeg kan presse hende ned forbi et eller andet punkt i mit bækken og JM er bange for at både Nissen og jeg ender med at være helt udmattede (fordi jeg stort set har stået op under hele forløbet). Jeg presser det bedste jeg kan og siger højt til mig selv: 'jeg KAN godt føde det her barn!'.
JM synes stadig det går lige langsomt nok og tilkalder en læge og siger til mig, at jeg nok skal forberede mig på sugekop. Jeg tænker at det skal fanme være løgn, jeg synes bestemt ikke det er noget god idé og har ikke spor lyst til at der skal ske noget så voldsomt. Så jeg presser alt hvad jeg kan og SÅ kommer Nissens hoved ud, kroppen kommer ud lige som lægen træder ind af døren. Nissen er født kl. 12:03
Da jeg har stået op og født, skal jeg bugseres op i sengen, så jeg kan få Nissen op på brystet. Navlesnoren er lidt kort, så Nissen sidder fast nede i mavehøjde ind til den bliver klippet. Hun sutter med det samme (en sygeplejerske der tjekkede sutteteknik dagen efter sagde: 'Det barn sutter som en drøm' — tænk sig at man kan blive SÅ stolt af det).
Jeg føder moderkagen og bliver syet lidt — synes faktisk at noget af det værste ved fødselen var bedøvelsen der blev lagt så jeg kunne blive syet. Man er jo lidt bange for nåle
Under hele pressefasen har Nissens hjertelyd været helt upåvirket og hun får også topscore da hun kommer ud.
Her bagefter er jeg ret stolt af mig selv, jeg synes jeg er rigtig god til at føde. Jeg er meget tilfreds med vejrtrækningsteknikken som gjorde at jeg nemt kom igennem udvidelsesfasen, og jeg havde rigtig god succes med at tale højt til mig selv under fødsel. Sætninger som: 'jeg kan godt føde det her barn!', 'Jeg er SÅ god til at udvide mig!' og 'Jeg føder NU!' virkede rigtig godt og blev sagt mange gange.
Jeg må også indrømme, at jeg er grundlæggende meget overrasket over alt det 'snask' der kom ud efter Nissen og som ikke var moderkage. Fordi jeg stod op kom det hele ligesom i en stor skylle ud på gulvet. Jeg havde nok forestillet mig at når vandet var gået, så var det ligesom slut med det”
*tussen — der har fået verdens smukkeste barn!
