Hele mit liv har jeg glædet mig til at føde. Og jeg har aldrig været bange for selve smerten, da det jo er umuligt at forestille sig. Men da jeg så blev gravid, var det mig magtpålæggende, at hjælpe mig selv bedst muligt, for at få den drømmefødsel som jeg ved findes. Min angst var nemlig, at jeg skulle blive angst. Jeg ville være tryg, og stole på min krop og mine evner til at føde et barn. Derfor meldte jeg mig til smertefri fødsel.
Teknikkerne fra fødselsforberedelsen har jeg øvet meget, men ikke hver dag. Dog nok til, at jeg på kommando har kunnet vise nysgerrige, hvordan laboro vejrtrækningen fungerer.
Da vandet gik, var jeg klar -helt fuldstændig klar. Jeg var tryg, glad og afslappet.
Mine veer startede ved midnat, 3 en halv time efter vandafgang. De første 2-3 timer slappede jeg af i sengen, brugte vejrtrækningsteknikkerne ved veerne, og kan sige uden at lyve, at jeg slet ikke havde ondt. Herefter stod jeg op, tog et bad og lavede en varmedunk til lænden, mens jeg stille og roligt forsatte den øvede vejrtrækning.
Min kæreste fik lov at sove, mens jeg kiggede ud på stjerneklar himmel og fuldmåne. Det var fantastisk.
Ved halv fire tiden blev veerne stærkere og regelmæssige. De var lange, varede halvandet til 2 minutter og pauserne varede 5 min. Jeg ringede til fødegangen, der sagde, at jeg klarede vearbejdet rigtig flot, og at jeg skulle ringe igen når de havde været regelmæssige et par timer.
Halv seks ringede vi igen, og fik lov at komme ind. Valgte alligevel at blive hjemme til kvart over 6.Da vi ankom til fødegangen var jeg udvidet 10 cm, og ingen af de veer jeg havde haft, var værre end jeg kunne arbejde med dem! Så ingen badekar til mig, men fluks til fødelejet.
Pressefasen var temmelig lang, varede i 2 timer. Barnet blev iltet godt, jordemoderen skriver i journalen, at jeg klarede vearbejdet godt og arbejdede spontant med pressene. Jeg sad på knæ og brugte det oprejste ryglæn i pressene. Efter over halvanden time, blev jeg opfordret til at skifte stilling og jeg prøvede først siden, herefter den klassiske på ryggen.
Da pressefasen var ret lang, blev mine veer desværre lidt slappe, og fik vestimulerende drop. Det nåede jeg dog ikke at få effekt af, hun var ude et kvarter efter. Tror jeg blev lidt stædig der til sidst.
Og det var det. Jeg fik min drømmefødsel, var på intet tidspunkt bange. Og jeg klarede det hele uden anden smertelindring end et bad og et varmt omslag på lænden. Det var en helt fantastisk fødsel, teknikkerne virkede hele vejen. 10 cm hjemme i den lille 2-værelses, mens jeg så solen stå op. Det var den dag jeg blev mor.
Vil varmt anbefale fødselsforberedelseskurset til alle.
Kærlig hilsen
Carla