Jeg misunder dem der skal føde
Hej Anja, Jeg tog dit kursus sidste år og fødte mit andet barn med dine metoder. Det var i september, men først nu får jeg tid til at skrive, hvordan det gik - og jeg har brug for, du ved, hvilken helt ubeskriveligt stor forskel, det gjorde!
Min første fødsel tog tre timer fra første ve til selve fødslen, hele tiden med vestorm og uden nogen form for smertelindring eller forberedelse. Både krop og sind var efterfølgende helt i chok. Faktisk gik der nogle dage, før jeg egentlig erkendte, at jeg nu var mor, og den efterfødselreaktion, jeg oplevede siden, tilskriver jeg den voldsomme oplevelse, fødslen var.
Da jeg blev gravid anden gang, var det derfor med stor angst og med en følelse af, at den forestående fødsel blot skulle overstås.
Jeg meldte mig til smertefri fødsel i håbet om at få en tålelig oplevelse. Allerede under kurset skete det forunderlige, at jeg begyndte at se frem til den forestående fødsel!
Jeg endte med at gå en uge over tid og få en hindeløsning om formiddagen, der i løbet af nogle timer satte gange i milde, uregelmæssige veer. Det stod på hele eftermiddagen, men det føltes ikke som "gode" veer. Det skulle senere vise sig, at det var de - laboro-vejrtrækningen smertedækkede mig simpelthen så godt, at jeg ikke oplevede veerne som smertefulde.
Klokken 19 om aftenen overtalte min mand mig til at ringe til fødegangen. Jeg syntes, det var noget pjat, da veerne var uregelmæssige i interval og længde, og da jeg sagtens kunne håndtere smerten.
Jordemoderen talte med mig, bad om at være med på en lytter under en ve og sagde derefter, at jeg hellere måtte komme derind.
Klokken 20 stod jeg på Riget, stadig ikke særlig medtaget af veerne. Jeg var dog 8 cm åben, viste den første undersøgelse.
På fødestuen var jordemoderen helt med på dine teknikker og hele forløbet endte med at gå ganske uden anden smertelindring end laboro-vejrtrækningen.
De sidste to-tre udvidelsesveer begyndte jeg at føle mig en smule udfordret, men det var det hele. Pressefasen endte med kun at tage 8 minutter, og inspireret af dit kursus blev det min mand, der tog imod lille Johannes, da han kom til verden kl. 21.08 - altså godt en time efter, vi var ankommet til hospitalet!
En times tid efter, jeg havde født, fik jeg pludselig stærke velignende smerter igen, og jeg gik instinktivt ind i laboro-vejrtrækningen. Smerten var dog så intens, at jeg havde svært ved at håndtere det. Det viste sig, at min livmoder ikke trak sig sammen som den skulle. Jeg endte med tyve minutter senere at blive opereret, men da havde jeg allerede tabt halvdelen af mit blod. Min mand blev ladt alene tilbage på fødestuen med den nyfødte, grædende Johannes, og var naturligt nok meget chokeret og ked af den dramatiske drejning, tingene pludselig tog. Jeg var dog helt høj oven på den nyligt overståede fødsel, og var derfor relativt upåvirket af den egentlig ret ubehagelige situation.
Alt endte fint, og jeg var snart hjemme og i vigør igen. Ikke overraskende fik jeg et langt bedre barselsforløb med min yngste søn end med min ældste. Jeg var så bange for at få en efterfødselsreaktion igen, at jeg forud for fødslen havde kontaktet både læge, sundhedsplejerske og jordemoder for at have et sikkerhedsnet, hvis tingene gik galt. Men det blev der heldigvis aldrig brug for, og jeg er fuldstændig overbevist om, at det gode udgangspunkt, fødslen udgjorde for udviklingen af mit og Johannes' forhold, var den udslagsgivende faktor i den sammenhæng.
Det, jeg vil sige med min fødselsberetning, er to ting:
1. hvis man læser mine journaler, vil jeg gætte på, at mine to fødsler ligner hinanden til forveksling. Men min oplevelse af dem kunne ikke have været mere forskellig! Jeg, der før frygtede at føde, står nu i den situation, at jeg faktisk misunder de kvinder, der har en fødsel foran sig.
2. trods det, at Johannes' fødsel endte med en alvorlig komplikation og store smerter, skyggede det på ingen måde for, at selve fødslen var en vidunderlig oplevelse. Min anden fødsel var uden tvivl den største oplevelse i mit liv, og jeg ville gøre det igen uden overhovedet at betænke mig, komplikationer eller ej.
Tusind tak for dit kursus, der indgød mig den hårdt tiltrængte tro på, at min krop er bygget til at føde og at det at få muligheden for at føde et barn er en gave og et under. Jeg anbefaler dig til alle gravide, jeg kender, da det burde være enhver kvinde forundt at have den oplevelse, jeg havde.
De bedste hilsner,
Louise
