To vidt forskellige fødsler - samme forberedelse
Jeg lovede jo at melde tilbage, hvordan det gik med igangsættelse og fødslen. Først vil jeg lige sige tak for at jeg kunne tale med dig, da jeg blev sat i gang. Det var sødt af dig at tage dig tid til mig en søndag aften. Tak for det. Derudover skal du have en stor tak, for jeg tror ikke jeg var kommet lige så godt igennem denne fødsel, som jeg gjorde, hvis det ikke havde været for det forløb hos Smertefri Fødsel.
Jeg blev sat gang med en pille søndag morgen og skulle så komme tilbage mandag morgen, hvor jeg skulle have pille nummer to (det var søndag aften, jeg talte med dig). Efter jeg havde talt med dig, startede veerne så småt. Det var ikke de onde veer, men jeg kunne dog heller ikke lægge mig i seng og sove. Så det blev til en nat i sofaen med lidt blunden imellem veerne, der kom med mellem 4-10 minutters mellemrum.Mandag morgen efter en lang nat i sofaen, tog min mand og jeg tilbage til Hvidovre Hospital. Der fik jeg den gode nyhed, at min krop selv var gået i fødsel, og jeg nu var 2-3 cm åben, og at jeg ikke behøvede yderligere medicin. Jeg havde to veer på 10 min., så jordmoderen mente, det var et spørgsmål om tid, før vi var klar til fødeafdelingen, og spurgte om vi ville hjem eller blive. Da jeg jo helst ville have så kort tid på hospitalet, valgte vi at tage hjem og åbne en lille flaske champagne og skåle på, at nu var nu. Da vi gik sagde jordmoderen, vi ses om et par timer, så vi var ret sikre på, at det var lige om hjørnet. Desværre gik veerne lidt i sig selv, da jeg kom hjem og var nede på én ve på 10 minutter. Først om aftenen begyndte de at tage til, og da min mand tog tid ved 21 tiden, varede de 1-1.30 min. og med 3 minutters mellemrum. Vi ringede til Hvidovre og tog derind. Da vi ankom fik jeg en SCG skanning og de målte mig til ca. 4-5cm åben. så jeg blev sendt videre til fødestuen. Her fik jeg et bad og klyx. Da jeg gerne ville i kar, undersøgte jordemoderen mig inden, og nu var jeg allerede 7-8 cm åben. Så langt så godt. Da jeg kom i kar aftog veerne lidt, og jeg havde gode pauser på 6-7 min. mellem hver ve, men da de var så kraftige, når de var der og varede 1,3-2 minutter og nogle gange kom de 2 i halen af hinanden, var det ikke et problem. Til gengæld var den lange pause god, og med til, at jeg kunne samle kræfter. Jeg kunne holde laboro-vejrtrækningen, som vi har øvet, og jeg var med mentalt. Imellem veerne havde jeg endda overskud til at spise lidt banan og sørge for, at min mand havde det godt, og huskede ham på at spise og drikke. Jordemoderen var meget imponeret over, hvor meget tilstede jeg var mellem veerne, selvom jeg var 8-9 cm. åben. Det havde hun ikke oplevet før. Fik meget ros. Smertefri Fødsel fik også et par rosende ord med på vejen, hun synes at det var så sejt med de kvinder, der kom fra det kursus, de vidste altid, hvad de ville.
Da jeg var 9 cm åben, synes min jordemoder at det gik lidt for langsomt. Kl. er vel omkring 4 om natten, og jeg har været i aktiv fødsel, siden vi kom ind ved 22.30 tiden.. Derfor kommer jeg op af karet, da mit vand endnu ikke er gået. Så det prikkede hun, og så kommer veerne noget oftere, og der er ikke helt den samme tid til at komme sig imellem veerne, så der trækker jeg mig lidt mere ind i mig selv for at lade op i pauserne. Her begynder jeg at få pressetrang, men holder igen. Men da babyen kun er halvt nede i bækkenet, bliver jeg bedt om at presse med for at prøve at få hende ned. Da der ca. er gået en time, er jeg 10 cm. åben, men hun kommer ikke længere ned i bækkenet. Jordemoderen tager mig op af karet for at undersøge mig, og tilkalder afdelingslederen. De vurderer, at der skal lægges vedrop for at få gang i presseveerne. Hold nu kæft, der må jeg indrømme at jeg mister fornemmelsen lidt for, hvad der sker. Veerne kommer som du jo havde sagt, som perler på en snor, og jeg kan slet ikke samle kræfter imellem dem. Da hun stadig ikke kommer ned i bækkenet vurderes det, at de vil prøve at tage hende med kop. Efter 4 træk hvor hun ikke har rykket sig, falder hendes puls. Derfor bliver der kaldt akut kejsersnit. Da de siger det, og beder om min accept som de skal, synes jeg faktisk det er verdens bedste idé. Her har jeg ikke forstået, at de er bekymrede for barnet. Jeg tror, det er fordi, de har opgivet mig, at jeg simpelthen er for træt.
Men de fjerner mit vedrop og giver mig et andet drop, der stopper mine egne veer. Og jeg bliver kørt meget hurtigt til operationsstuen, hvor jeg får spinal bedøvelse. Jeg har ikke fået andet smertestillende under fødslen, hvilket jeg er lidt stolt af :-) Men ud kom hun Tirsdag morgen den 15. januar, kl. 6.10, en fin lille pige på 54 cm. og 3.230 gram.
Jeg er super glad for at jeg har været på grundkurset, ellers var jeg ikke kommet igennem den omgang. Ud over laboro er jeg også glad for, at jeg mentalt var forberedt på, at jeg kan forberede mig til en fødsel, men ikke planlægge den. Jeg er ikke skuffet over, hvordan det endte, men derimod taknemmelig for, hvad de kan i dag, og hvor hurtigt de reagerede, da de var bange for hendes helbred.
Vi er hjemme, vi nyder hende, jeg nyder at være mor, amningen fungerer, hun sover, og hun er sgu bare en præmiebaby.
Tak Anja.
ANDEN FØDSEL
Ja så kommer min anden beretning. Først vil jeg lige takke for den peptalk, jeg fik til dit frit flet arrangement. Det gjorde jeg lige kom i gang med træningen igen. Jeg havde ikke troet, jeg skulle stå her igen allerede halvandet år efter første omgang. Men gud hvor er jeg glad for, at jeg ikke overgav mig til frygten, men favnende den i stedet for at vælge den "lette" løsning med planlagt kejsersnit. Det er en noget anden historie denne gang.
Havde termin den 8. august og måtte pga. kejsersnit sidste gang ikke blive sat medicinsk i gang, hvilket passede mig fint. Så den 13. august var jeg til jordemoder og hun forsøgte med en hindeløsning.
Samme dag kom Maja til verden med fuld fart.
15.45 gik vandet og jeg troede, jeg nu havde et langt 24 timers forløb foran mig. Kl. 16 startede veerne med 3 min. mellemrum lige på og hårdt. Efter 20 min. havde jeg 1,5 min. imellem og krydsede fingre for min mand ville komme hjem snart. Da han kommer hjem 16.45, har jeg begyndende pressetrang, og han får ringet til Hvidovre, der straks sender en ambulance. De er hos os ved 17 tiden og vurderer, at jeg er i fødsel. Så de stater faktisk med at gøre klar til en hjemmefødsel. Men jeg får bugseret mig ud i ambulancen, og vi bliver enige om at køre afsted mod Hvidovre.
Vi ankom på hospitalet og kom selvfølgelig direkte på fødestue. De satte hjertemåler på babyen, og så fik jeg at vide, at jeg fik tre pres til at få hende ud, ellers skulle hun ud med kop. Jeg pressede hovedet ud i første ve og efter to pres mere kunne jeg selv tage imod min datter og tage hende op på brystet. Kun halvanden time efter første ve.
På alle måder var dette verdens fedeste oplevelse. Men jeg havde ikke kunnet "gispe" mig igennem 20 min. ambulancetur med presseveer, hvis det ikke havde været for træningen. Derudover var jeg ikke på noget tidspunkt bange eller usikker på, hvor jeg var i processen bortset fra den paralleltanke, der kom op til overfladen engang imellem, "tænk hvis det er fantom-veer, og jeg slet ikke er i gang ... og tænk hvis ambulancefolkene griner af mig, når de kommer og kalder mig hypokonder...osv.."
Men Maja kom til verden 17.33 - 53cm og 3.680 g
Og denne gang fik jeg min bakke med saftevand og sandwich ;-)
Endnu engang tak Anja.
Jeg anbefaler dig til alle jeg kender, der skal føde.
Mange hilsner?
Johanne Busk Stormoen
