En smertefri fødsel er mulig
”I dag ved jeg, at en smertefri fødsel er mulig”
Under min første graviditet var jeg lidt nonchalant med at få trænet under graviditeten. Jeg fik vel lavet øvelserne hver anden eller tredje dag. Selvom træningen ikke havde været så intensiv, styrede jeg alligevel forløbet igennem hele udvidelsesfasen. Veerne gjorde ikke ondt, og jeg havde kontrol over forløbet. Da jeg så kom på sygehuset, var der virkelig koldt inde på stuen. Desuden havde jeg fem forskellige jordemødre under forløbet, hvilket ikke var trygt overhovedet. Jeg kunne slet ikke finde ind til rytmen i teknikkerne og mistede grebet. Fødslen endte med en epidural.
I min anden graviditet, sørgede jeg for at passe min træning og gjorde den både to og tre gange om dagen. Jeg tænkte over, at det ikke er muligt at lave en dobbelt salto, bare fordi man engang har vidst, hvordan- Det gav god mening for mig, og jeg var meget vedblivende med træninge helt frem til min termin.
Min helt smertefri fødsel
Da veerne gik i gang, tog vi ud for at købe bil. Vi valgte bilen, bestilte det indtræk, vi gerne ville have og tog ud for at handle, mens veerne tog til. Bagefter tog vi over til mine forældre for at spise. Her kunne jeg godt mærke, at der kom kortere og kortere imellem veerne.
Fordi jeg ved sidste fødsel ret hurtigt havde fået 30 sekunder imellem hver ve, vidste jeg godt, at jeg nok ikke skulle vente for længe denne gang.
På baggrund af erfaringerne fra første fødsel havde jeg været forudseende og lavet en ønskeliste: Jeg skulle for alt i verden pakkes varmt ind i tæpper, ikke noget med at tørre mig af hele tiden forneden, ingen forstyrrelser under veerne, så vidt muligt skulle der ventes to-tre presseveer før jeg pressede med, når hovedet var på vej ud: stop med at presse, faren skal tage imod barnet: en arm af gangen — ikke flå, ingen truende sakse samt et ønske om at komme direkte hjem efter fødslen. Det var mine ønsker, og de blev respekteret.
Jeg husker ikke så meget fra selve fødslen, kun at jeg ingen smerter havde overhovedet. Det var lidt som at være i en trance, og jeg befandt mig indhyllet i min egen verden. Her gik alt det, jeg havde lært, al min træning og fødslen op i en større sammenhæng. Jeg lavede min vejrtrækning, som jeg skulle, og veerne føltes som en stor, varm, fyldig og meget bred verden med uendelige kræfter, som omsluttede mig.'
Jeg tror, du er klar til at presse', siger jordemoderen pludselig. Jeg vidste slet ikke, at jeg var kommet så langt. Fra at have været i min egen boble var det som at komme ud i virkeligheden. I pressefasen gik jeg over til et nyt stykke arbejde. Det var helt anderledes end i udvidelsesfasen og gik forbløffende stærkt i forhold til første gang, jeg fødte.
Jeg havde fuldstændig styr på fødselsarbejdet og brugte muskulaturen i mellemgulvet, som jeg havde indøvet det. Jeg kunne mærke, hvordan jeg pressede mit barn ned og ud. Faktisk havde jeg været så grundig med min træning, at man kunne se markeringen af de øverste mavemuskler, både før og efter fødslen.
Efter fødslen følte jeg mig så høj og sej. Jeg skreg, da barnet gled ud af mig, men det var fordi, jeg kunne se, at det var en pige. Jeg havde en dreng i forvejen og var bare så lykkelig over, at der nu kom en lille pige.
Jordemoderen sagde til mig, at hun aldrig i hele sit virke havde set magen til fødselsarbejde og roste mig til skyerne for min indsats. Bagefter var jeg komplet udmattet og kunne virkelig mærke, at det var et maraton, jeg havde trænet til at gennemført. Men næste dag var jeg helt på mærkerne igen og bagte pandekager til hele familien. Jeg var total fysisk og psykisk ovenpå og havde ingen skrammer eller andet som ved første fødsel. Jeg var meget gladere end første gang og havde et enormt overskud.
Min mor fik ikke ret
Jeg kan huske, at min mor rystede på hovedet af mig, da jeg fortalte, at man kan føde uden smerte — fødsler er smertefulde og sådan har det altid været, punktum, sagde hun. Jeg ved i dag, at det ikke passer. En smertefri fødsel er mulig, og jeg fortæller alle, jeg kender, om den her metode. Men jeg kan mærke, at modstanden er stor derude, da fødsler partout forbindes med smerte i vores samfund.
Det er en kæmpe ting at føde et barn, og jeg synes, det er en oplevelse alle burde forberede sig på. Jeg vil så varmt anbefale dig som gravid at lære metoden, hvis du selv vil have styr på fødslen og ønsker en god fødselsoplevelse. Det er helt afgørende, at du tager ansvaret for at få trænet op til din termin. Gør du det, kommer du til gengæld også til at opleve, at fødslen ikke stikker af med dig — derimod bliver det dig, der kommer til at styre den. Jeg er helt ærlig, når jeg siger, at du kan gå ud og handle, når fødslen går i gang, hvis det dét du vil. Hvis du overhovedet kunne tænke dig en nemmere fødsel, hvor du selv er med, så lær den her fødselsforberedelsesmetode.
Majbritt Puk Persson, 1. & 2. fødsel
