Jeg overvandt min angst med hjemmestudiet
At jeg en dag selv skulle føde mit barn har i mange år stået som et stort uoverstigeligt bjerg foran mig. Jeg har det voldsomt svært med at skulle håndtere smerte. Særligt tanken om en ukendt fødselssmerte, som forekom mig både utryg og ukontrollerbar gjorde mig bange. Faktisk har tanken om den smerte været så stort et problem for mig, at jeg til tider har været i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet ville have børn.
Efter at have bearbejdet min angst for at føde i et par år, blev jeg gravid. Min graviditet var en blandet fornøjelse. Jeg var glad, men jeg var også bange — så bange at jeg til tider lænede mig op af en depression. Det eneste jeg kunne fokusere på var fødslen, der stod som en kæmpe mur foran mig.
Da jeg havde to måneder til termin, stødte ved en tilfældighed på www.smertefrifødsel.dk. Jeg kan huske, at min situation på præcis den tid var, at jeg havde følelsen af at står overfor mit livs udfordring uden at have ét eneste redskab at håndtere situationen med. Selvom jeg havde læst de andres fødselsberetninger på siden, gik der alligevel noget tid, inden jeg tog mig sammen og kontaktede Anja. Jeg var altså ret skeptisk. Den metode lød ganske enkel for god til at være sand. Men jeg bestilte hjemmestudiet og gik omgående i gang med at lave øvelserne.
Det, pludselig at have nogle konkrete redskaber, ændrede min indstilling til fødslen. Fra at have været optaget af min angst rettede jeg fokus over mod, hvad jeg selv kunne gøre med teknikkerne, som var i hjemmestudiet.
Et af elementerne i metoden handler om, at det man tænker om fødslen har stor betydning for selve forløbet. Dér lå min største udfordring. Jeg tror ikke, det er muligt at bygge et større skrækscenarie op end mit. Min overbevisning var, at jeg ville gå i panik, når den første ve meldte sig. Ja, selv når jeg læste beretningerne om dem, der havde haft stor gavn af teknikkerne, tænkte jeg: "Det kan jeg ikke bruge til noget, det er jo noget andet med mig, for jeg kan ikke finde ud af at gøre det rigtigt. Jeg kan ikke tackle smerte”.
Selvom jeg var så bange, blev jeg mere og mere nysgerrig, som terminen nærmede sig — mon teknikkerne virker, når jeg skal føde?
Så kom endelig dagen, hvor de første veer meldte sig. Til min store forbavselse forholdt jeg mig fuldstændig roligt under veerne! Jeg gled bare ind i teknikkerne og forsvandt ind i min egen verden. Veerne var ikke værre en menstruationssmerter. Jeg tænkte på et tidspunkt, at mine menstruationssmerter faktisk var værre, da de kan vare længe uden pause. Her var der ofte pauser, og jeg kunne aktivt håndtere smerten.
Da jeg kom ind på sygehuset og begyndte på at aktivere metoden, kiggede jordmoderen én ekstra gang, da teknikkerne er lidt anderledes, end hvad de plejer at anbefale. Men jeg oplevede en accept og opbakning fra alle jordmødrene. Een syntes dog, det så lidt vildt ud, men jeg havde også koblet nogle rytmiske bevægelser til, da det hjalp mig til at holde koncentrationen.Jeg synes slet ikke, at veerne var skrækkelige. De var derimod korte og overskuelige og slet ikke til at sammenligne med de skrækhistorier, jeg havde læst om på nettet.
Da jeg havde åbnet mig 5 cm., fik jeg en planlagt epidural. Min jordmoder synes ikke, jeg havde behov for at få epiduralen, da jeg klarede veerne så godt. Men jeg havde på forhånd bestemt, at jeg ville have den, så det holdt jeg fast i.For mig gjorde epiduralen, at jeg psykisk kunne forberede mig i ro og mag på pressefasen mig. Jeg var nemlig meget bange for pressefasen, og der gav mig epiduralen mig roen til at forberede mig. Jeg havde ingen intentioner om at skulle lege jeg-er-urkvinde-og-jeg-vil-ikke-have-noget-som-helst-smertestillende. Jeg skulle bare gennemleve forløbet. Og det gjorde jeg. Jeg fødte en dejligt datter, og jeg klarede fødslen! Og så var det ikke så slemt, som jeg havde frygtet. Jeg har aldrig i mit liv været så lettet!
Min fødsel blev en oplevelse, som gjorde mig stærkere, og jeg skylder dig Anja og dit arbejde med teknikkerne en stor tak. Det er ikke ligemeget, det du gør, og de sene aftener, du har brugt på at videreføre og arbejde med teknikkerne, har ikke været spildt. Når jeg kunne lære det her med mit udgangspunkt, så kan alle.
Mette, lærer, 1. fødsel
