Jeg er allerede total klar på at skulle føde igen
Den 28 september 2010 fødte jeg for første gang. Det blev til lille Sebastian, og her kommer min fødselsberetning om, hvordan det gik for sig med fødeteknikkerne.
Mandag den 27. september ved 21 tiden mærker jeg en summen og snurren i kroppen. Det føles som begyndende menstruationssmerter, men ikke noget som gør ondt eller det, der er værre. Sammentrækningerne bider kun en smule, og derfor tænker jeg, at det kunne være meget sjovt at prøve, at tage tid på dem. Dog er jeg fuldstændig overbevist om, at der er laaang tid til min fødsel, og at det kun er drilleri fra min krop. Nu er der gået halvanden time, og vi beslutter os for at gå i seng.
Sammentrækningerne har taget til og kommer regelmæssigt med 6-6 minutters mellemrum og er af ét minuts varighed. Nu gør de mere ondt end jeg kan falde i søvn. Jeg er stadig fuldstændig overbevist om, at det ikke kan passe, at det er NU. Jeg vender og drejer mig i sengen og beslutter mig til sidst for at stille mig under bruseren. Klokken er 22.30.
På vores meget lille badeværelse, bevæger min dejlige kæreste sig, i selskab med sin dyne og skriveblok ud på badeværelsesgulvet. Han har taget tid på og mellem veerne og konstaterer hver gang, der sker ændringer i forløbet. Jeg står under bruseren og pruster og stønner, som curlingpigerne på TV, og begynder nu først for alvor, at afprøve min indlærte vejrtrækningsteknik.
Først kan jeg ikke helt få det til at fungere. Men efter en tid falder vejrtrækningen på plads for mig under hver ve, og jeg finder overskud til at lave den hurtige, overfladiske og kontrollerede vejrtrækning. Det giver mig energi til, at jeg endnu bedre kan slappe af imellem hver ve og egentlig også under hver ve — KANON KOMBINATION!
Jeg står inde i bruseren og har mere og mere ondt. Jeg bruger min teknikker ihærdigt og finder det utrolig rart at bruge det varme vand, bevæge mig fra side til side, at sidde i hug og på alle fire. Klokken er nu 00.30, mine veer kommer nu med 2-3 minutters interval og min kæreste, Thomas, insisterer på, at vi skal ringe ind til fødegangen. Det har han egentlig forslået i mere end en halv time. Men som jeg lærte på kurset er det rigtig godt at blive hjemme i trygge omgivelser så længe som muligt. Jeg er sikker på, at der er lang vej til at føde endnu, men ringer alligevel ind.
Under samtalen med jordemoderen, får jeg en ve. Hun synes, det lyder til, at det er nogle gode og solide veer, jeg har og mener trods min status som 1.gangsfødende, at jeg skal komme ind til tjek.
Vi når ind på fødegangen kl. 01.30 og bliver her vist ind på en fødestue. Jeg får afleveret min mappe med vandrejournal osv. — heriblandt også min seddel fra kurset, som kort beskriver min viden og brug af fødeteknikkerne fra Smertefri Fødsel samt mine ønsker til fødslen. Jeg har blandt andet ønsket så vidt muligt at undgå medicinsk smertelindring, at være i varmt vand samt under ingen omstændigheder at ligge på ryggen og føde, men meget gerne i vang.
Jordemoderen kommer nu ind til os og vil undersøge mig indvendigt. Jeg ligger og tænker, at jeg bliver glad, hvis hun bare bekræfter mig i, at jeg ér i fødsel og måske hvis jeg er heldig, 3-4 cm. åben. Jeg venter i spænding og endelig siger hun sørme, gode 6 cm.! Jeg kunne dårligt tro mine egne ører. Jeg tudede og smilede i på én gang og var ekstremt overvældet.
Jeg bruger stadig de indlærte teknikker, og føler nu, at de virker virkelig godt, og at det fungere optimalt for mig. Min jordemoder forsøger at få mig til at trække vejret heeelt ned i maven, og hun undrer sig over metoden, jeg bruger. Jeg får lagt lavement og kommer herefter under bruseren, imens badekaret fyldes. Min jordemoder ser nu sedlen med information om fødeteknikkerne og er pludselig helt indforstået med, hvorfor jeg trækker vejret, som jeg gør. Hun bakker fuldt op omkring metoden til trods for, at hun ikke kender til den og siger, at hun vil gøre hvad hun kan for at hjælpe mig igennem fødslen med det jeg har lært — FEDT!
Klokken slår 02.00, og jeg kommer ned i badekaret. Det er fantastisk, men nu har jeg virkelig ondt! Jeg trækker vejret det bedste jeg har lært, og har stadig overskud til at slappe af imellem hver ve. Klokken 02.29 går mit vand i badekaret. Klokken 02.30 får jeg presseveer. Jeg ligger med maven vendt ned mod bunden af badekaret og forsøger at bruger den presseteknik, jeg har lært. Først kan jeg ikke få det til at fungere og bliver frustreret. Jeg får vendt mig om, altså med maven opad og Thomas holder mig nu under mine arme og har mig kropsvægt over vandet. Det føles utroligt befriende, da jeg bare kan koncentrere mig om at presse. Jeg har hver fod skubbet ud i karet på karets kant, Thomas holder mig ovenvande og nu presser jeg med den presseteknik, jeg har lært. Klokken 02.40 kommer vores dejlige søn Sebastian til verden. 3390 g. og 50 cm. To små hudafskabninger på hver inderste skamlæbe og ét enkelt sting i mellemkødet.
Det var den fedeste og største oplevelse nogensinde at føde, og jeg føler at teknikerne fra Smertefri Fødsel hjalp mig endnu bedre igennem min fødsel! Det kunne have været spændende at føde uden teknikken inden, så jeg havde noget at sammenligne med. Men jeg må sige, at det er med fornøjelse at kunne anbefale metoden Smertefri fødsel!
TUSIND TAK.
