Jeg var rigtig glad for kurset og vil helt sikkert bruge teknikkerne igen

Da jeg fik en fødestue var noget af det første, jeg gjorde, at kaste op af smerten. Veerne var så voldsomme, at jeg næsten ikke kunne holde smerten ud. Lige siden min første ve kom derhjemme lavede jeg laboro-vejrtrækninger, og de sad bare på rygraden. Det var så fedt. Til gengæld fik jeg i takt med at smerten tiltog sværere og sværere ved at spænde af, og inde på fødeafdelingen blev det simpelthen en umulighed for mig. Jeg prøvede alt hvad jeg kunne, men veerne var så stærke, at jeg nærmest krampede helt op og bare lå og ventede på at smertehelvedet skulle ophøre.

Jeg fik akupunktur og skulle til at have et badekar fyldt op, men smerterne blev simpelthen for voldsomme, så vi blev enige om at forsøge med epiduralblokade, selvom jeg egentlig ikke havde troet, jeg ville have sådan en. Jeg var ikke sådan lodret modstander af dem, men min veninde havde fået nogle komplikationer efter sin, så jeg var lidt i tvivl - men med de fuldstændig vanvittige smerter tøvede jeg ikke. Jeg tog straks imod den og kunne knap nok sidde stille, da den skulle lægges (selvom det var et must!), for jeg fik igen så voldsom en ve, at jeg følte, jeg gik i krampe.

Da jeg fik epiduralblokaden, blev det dog hurtigt meget, meget bedre! Jeg kunne slappe af igen. Laboro virkede fint til at komme igennem veerne, og blev tiden blev min fødsel faktisk helt smertefri ;) Det virkede ret unaturligt, at jeg stort set kunne ligge og tage en lur, imens min krop faktisk var i gang med at gøre sig klar til fødsel. Jeg fik meget ros for mit vejrtrækningsarbejde undervejs, så det har jeg helt sikkert fået med mig fra kurset!

Epiduralblokaden fik imidlertid udvidelsen til at gå lidt i stå, så ud på formiddag/middag d. 29. skruede de ned for den - og så kom smerterne bare tilbage for fuld hammer. De var nogle meget smertefulde timer, jeg gennemgik om eftermiddagen, og den "forløsning", mange beskrev, det var at komme til pressefasen, kunne jeg slet ikke genkende. Jeg synes, simpelthen det var så smertefuldt og så havde epiduralblokaden haft den bivirkning, at jeg ikke kunne mærke hvor, jeg skulle presse. Så under hver presseve kom jeg næsten ingen vegne, for jeg fandt før til sidst i veen ud af at få presset lidt. Jeg fik lattergas og skreg som en stukken gris ind i masken. Pressefasen tog nok et par timer. Så under den sidste presseve kom min lille dreng ud i én ve - både hoved og krop. Det var jeg meget stolt af!

Desværre havde han nogle vejrtrækningsproblemer - han skreg ligesom på en måde, hvor de kunne høre, at lungerne ikke blev udvidet ordentligt, så han lå måske ved mig i 10 min., før han blev taget fra mig. Det var jeg rigtig ked af. Han blev kørt på børneafdelingen, fordi han skulle have sepap, og kun min mand kunne komme med. Da jeg var blevet syet (en lille grad 2 bristning), forlod al personale fødestuen, og jeg lå nok i 3 kvarterer, før jeg tilkaldte personalet for at få noget at vide, og de bare rådede mig til at ringe til min mand for at høre mere om min dreng. Det gjorde jeg, og da jeg hørte den lille græde i røret, stortudede jeg selv. Han havde det så fint, men hvor jeg dog savnede ham! Ca. 3 kvarterer senere blev jeg kørt hen på børneafdelingen og var sammen med dem. Det var så skønt.

- så det var min fødselsberetning. Det forløb ikke helt som håbet, for jeg havde ønsket, at øvelserne få mig til at føle, jeg havde en form for overblik og kunne håndtere smerterne, selvom de måske nok var store, men det var desværre ikke muligt for mig. Jeg har som sagt ikke et problem med medicinsk smertelindring, men jeg var ked af, hvordan den påvirkede min pressefase + mit efterforløb. Min lille dreng Peter var nemlig indlagt i et par døgn på børneafdelingen, fordi de frygtede at han havde fået en infektion, da jeg fik feber til sidst i fødslen som resultat af epiduralblokaden. Så vi savnede ham sådan (børneafdelingen lå laaaangt væk for mor og barn-afsnittet, og vi kunne ikke sove med ham om natten) og det med at få amningen i gang blev også en kamp, da Peter for det første havde fået sondemad, så hans lille mave var vant til meget og hurtig mad, og jeg ikke havde fået hud-til-hud-kontakt nok i starten.

Håber I kan bruge info'en :) Jeg var rigtig glad for kurset og vil helt sikkert bruge teknikkerne igen, når det skulle blive aktuelt. Jeg håber dog inderligt på, at veerne vil være mere til at holde ud næste gang. Jeg har et spinkelt håb om, at igangsættelsen forværrede smerterne, men jeg har jo intet sammenligningsgrundlag.

Tak for et godt kursus.

— Ane, 1. fødsel