Mit fødselsforløb og erfaring med fødselsforberedelsesmetoden hos Smertefri Fødsel Jeg går 13 dage over tid og er fast besluttet på, at jeg ikke vil sættes i gang (havde på det tidspunkt overbevist mig selv om at termins datoen var forkert, men det dækkede i virkeligheden over en angst for at det ikke skulle gå i gang naturligt). Heldigvis går fødslen naturligt i gang dagen inden tilbud om igangsættelse.

Og så går den også i gang.

I løbet af en halv time har jeg regelmæssige veer på 40-60 sekunder og kort pause på to og et halvt minut. ”Du har stormveer”, konstaterer min kæreste, der er god til at google, tage tid på veerne og koge ingefær klude. I den korte pause kaster jeg op og skal på toilettet. Ellers går jeg rundt i lejligheden. Kan ikke være stille i kroppen. Jeg kører på med åndedrættet, som jeg har lært og øvet i syv-otte uger sådan næsten trofast hver dag. Efter nogle timer bliver jeg dog ret udmattet og træt, fordi det hele er så intenst. Jeg har virkelig brug for at sove og tvinger mig selv ned på sengen for at hvile. Her laver jeg psykisk åndedræt, som jeg har lært på meditationskurser gennem flere år. Det virker. Det lykkes mig at falde hen i cirka halvanden time mens veerne og kvalmen ruller i bølger. Så bliver det for svært og vandet går. Vi kører på Hvidovre Hospital, hvor jeg er 10 cm åben. Yes, yes, yes.

Totalt psykisk overskud, og jeg stryger lige ind på en fødestue. Her bruger jeg igen det indøvede åndedræt fra Smertefri Fødsel om end jordmorderen mener, at jeg skal trække vejret dybt. Jeg er ret rolig også under veerne og forklarer hende, at jeg har øvet åndedrættet og godt kan med dén vejrtrækning. Der går en time hvor veerne stilner af og ændrer sig så småt til presseveer. Det er en svær time, hvor der ikke sker så meget. Jeg ligger på knæ og brøler og griner også lidt af det hele. Det er en lettelse at være kommet så langt. Endelig! Og så begynder pressefasen. Jordmoderen foreslår, at jeg kommer om på ryggen og holder hænderne på knæene og presser med. Jeg vil helst sidde i hug og presse, men indvilliger i at gøre et forsøg på ryggen i den halvt siddende stilling. Det virker godt og efter jordmoderens udsagn får jeg mere ud af presset i den stilling, så det fortsætter jeg med. Det er dog lidt svært, for mine veer er ikke så stærke, at jeg kan ”puste til flammen i lyset” og samtidig få presset hovedet ud. Så jeg holder vejret, bruger mine mavemuskler og presser nedad så meget jeg kan. Da jeg hører jordmoderen sige til assistenten, at hun skal hente saksen, råber jeg, at de ikke må klippe. Jeg kan godt og de giver mig lov til at presse i et par veer mere. Og ud kommer min dreng Vilas tre minutter efter. 3700 gram og 54 cm. Fantastisk.

Det gik sådan som jeg havde ønsket, og jeg er meget stolt og føler også heldig over at naturen arbejdede med. Jeg er sikker på min fødselsforberedelse har været med til at give mig så god en oplevelse. Og smertefrit? Selvfølgelig kunne jeg mærke, at jeg pressede mit barn ud, men det var en god smerte og jeg oplevede det fredfyldt og godt hele vejen igennem. Jeg gør det gerne igen, og kunne godt tænke mig en hjemmefødsel næste gang. I dag fem uger efter fødslen, er jeg stadig stolt over min fødsel og glæder mig over, hvad god forberedelse kan gøre.

Gode hilsner fra

Pernille