Fødselsforberedelse for to
En bootcamp for par hos Smertefri Fødsel™ er til jer, der 100% som par, trin for trin vil træne jer op til en aktiv fødsel, hvor jeres eget koncentrerede fødselsarbejde er i fokus i stedet for smerte og panik. I får den mest effektive panik- og smertehåndtering udviklet nøje efter den nyeste viden om smerteforskning.
I kommer udelukkende til at få handlingsanvisende og håndgribelige fødeteknikker, en unik viden, I ikke kan læse dig til i bøgerne eller opnå indsigt i noget andet sted.
Resultatet er, at I kan opnå en fødsel, hvor dig der føder er med til at styre din krop i stedet for den styrer dig — og du som partner ved præcis hvordan du tager over, når hun er halvvejs i fødselsarbejdet og ikke kan sige andet end enstavelsesord.
Dagen er til jer, som vil bruge én intensiv dag på sammen at forberede jer på at gennemgå fødslen som et samarbejdende team. Fokus er på jer: Dig, der skal føde som bevidst reagerende på din krop i forløbet. Dig, der skal understøtte hende som en aktiv samarbejdspartner — og hvordan I kobler dét arbejde optimalt ved at fokusere på det, vi har testet i årevis og ved fungerer. Opdag som fødselspartner hvordan effektive, rationelle og praktiske teknikker gør, at hun styrer smertesignalet, mens du understøtter hendes indlærte teknikker og bliver en aktiv medspiller i stedet for at være reduceret til i afmagt at stå ved siden af én, der føder i forpinthed.
Forvent en uhøjtidelig, direkte, no-nonsens stemning og tilgang på dagen, der lægger vægten på, hvad I selv stiller op, som fødslen skrider frem. I vil gå fra dagen opildnet til at gå til fødslen med krum hals, når veerne melder sig og have et uvurderlig fundament af viden om påvirkning af krop, hjerne og nervesystem, som I selv sætter i værk
Det eneste det kræver er, at dig der skal føde øver
fødeteknikkerne cirka et kvarter hver dag.
Der øves efter et udførligt program med lydfiler, video og nedskrevne daglige øvelser, så der ikke er tvivl om, hvordan fødeteknikkerne gribes an - øv teknikkerne til åbningsfasen inden fremmøde efter lydfilerne. Mange vælger dog at tage et kursus hvor sidste modul ligger flere måneder inden termin, særligt hvis der er panik omkring at skulle føde. Viden om egen handling giver ro på.
Husker, at der var sådan en dejlig ro. Jordemoderen var overrasket over, at vi klarede så meget selv — ’det er jeg ikke vant til’, sagde hun flere gange. Når hun snakkede til mig, svarede Rasmus ofte, da jeg ikke ville ud af min koncentration med vejrtrækningen.
ElseVi kan stå 100% inde for dit kursus. Vi deltog på grundkurset første gang og bootcamp’en her anden gang. De to kurser har været guld værd og absolut alle pengene værd. For som jeg sagde til Josefine, så turde jeg ikke gå igennem en fødsel, før hun havde været forbi dig og Smertefri Fødsel og få genopfrisket teknikkerne.
Josefine & SimonVi blev enige om, at hvis kurset bare kunne gøre min kærestes fødsel bare fem procent bedre, var pengene utrolig godt givet ud. Der var en fysiologisk forklaring på metoderne, og der var beviser for, at de kunne mindske smerte, stress og eventuel angst. Min største frygt som mand var, at jeg ikke ville kunne hjælpe min kæreste i den ’ulidelige’ smerte, hun garanteret ville gennemgå. Dertil nåede det heldigvis aldrig. Dette er jeg overbevist om, skyldes den metode, vi lærte. Der var ingen tvivl om, at fødslen var hårdt arbejde, og at den krævede alt af min kæreste, men hun mistede aldrig kontrollen, som jeg havde frygtet. Den viden og de informationer, jeg fik, var utvivlsomt vitale for min viden og kendskab til at håndtere det hele på bedst mulig måde både før, under og efter fødslen.
AndersJeg er læge, og må indrømme, at jeg var noget skeptisk ved kursets titel — indtil jeg oplevede, hvordan det virkede under fødslen. Jeg har set så mange komplikationer igennem mit arbejde. Nu ved jeg, at det kan være anderledes, og vi med den rette viden selv har en kæmpe indflydelse på, hvordan det hele forløber. Undervisningen i, hvordan vi påvirker smerte og ikke mindst erfaringen, Anja deler ud af, er ubetalelig. Det kursus burde være obligatorisk for alle.
AllanMin første fødsel uden den viden, jeg fik på smertefri fødsel, var på papiret en fin fødsel, og resultatet fantastisk - men min oplevelse var forfærdelig - 12 timer hvor jeg konstant prøvede at flygte, og det giver sig selv, at det ikke er muligt. Anden fødsel og med Smertefri Fødsel kurset i rygsækken var en fantastisk oplevelse, hvor jeg tog imod min søn selv og følte mig ovenpå. Værktøjerne fra kurset gjorde, at der var noget, kæresten & jeg selv kunne gøre denne gang, og det hjalp utrolig meget at have en viden om, at tingene sjældent går som planlagt, en ændret mental indstilling og et fokus på resultatet. Tænke champagne og barn frem for flugt. Mine to fødselsberetninger, som er skrevet ned i ugen efter fødslen, er da også vidt forskellige. Når jeg læser den første, får jeg det utrolig dårligt, mens jeg bliver helt høj af at læse den anden. Du gør en kæmpe forskel Anja, og jeg vil til en hver tid anbefale dig til alle.
Nina K. HansenEfter to timer med det vildeste, sejeste arbejde hen over sofaen, hvor Kristine var virkelig udfordret, men dog i kontrol og med ultimativ støtte fra din kæreste, var hun allerede 10 centimeter åben. Hun pressede løs i over en time — jeg siger dig, hun kunne have flyttet et bjerg med de kræfter! Hun var tomatrød i ansigtet, udstødte de sindssygeste brøl, og alligevel var der plads til en lille joke i pauserne. Fx. da jordemoderen fortalte, at babys hoved lige nu gik to skridt frem og et tilbage. ’Det er ligesom Nik og Jay ... nå nej, det er fra side til side’.
Maja, fødselspraktiker og veninde til KristineTak for en meget givende bootcamp. Det var rigtig rart at komme ind og få snakket første fødsel igennem, eftersom den har sat meget dybe spor i Line. Tanken om endnu en fødsel på samme måde har fyldt meget mere, end Line umiddelbart troede, men som vi kom tættere på termin, kom de gamle følelser til overfladen. Panik, angst, smerte ud over det ekstreme og gråd beskriver den bedst. Line bestilte i første omgang hjemmestudiet, men efter at have læst materialet, tænkt en masse tanker samt øvet til lydfilerne, havde hun brug for at få snakket fødslen igennem, samt arbejde med det ved hjælp. Da vi oplevede den voldsomme fødsel sammen, var det meget naturligt for os, at forberedelsen nu til anden fødsel også skulle være sammen.
Kort efter Lines første fødsel i 2010 læste hun en avisartikel med Anja Bay og gemt den indtil denne graviditet, da hun allerede dengang syntes, at teknikkerne var meget logiske. Hun har læst antonomi og fysiologi på universitetet. Vi var så heldige, at Anja oprettede et parhold, så vi kunne nå at deltage. Både kurset og materialet har virkelig givet Line en anden opfattelse af sin første fødsel samt den forestående, og hun føler sig meget bedre rustet. Det at hun ren faktisk kan gøre noget selv fremfor bare at ligge på ryggen og mærke den ene smerte overtage den anden og ønske sig langt væk. Inden Line tog kurset var hun afklaret med kejsersnit, men efter kurset, vil hun gerne selv føde og helst uden medikamenter. Jesper var lidt skeptisk over for Anjas teorier og teknikker, inden han deltog på kurset men efter at have deltaget og fået så meget indblik og forståelse for, hvad der egentlig skete første gang, samt hvordan man har mulighed for at ændre det, har han en helt anden opfattelse.
Vi vil anbefale alle kurset!!!!. Både første- og andengangsfødende! Særligt det at deltage sammen var rigtig vigtig for os, for vores fælles forestående arbejde og forståelse for hinanden. Det at deltage som par, synes vi har været det helt rigtige, da vi også sammen skal hjælpes ad ved fødslen. Jeg håber flere par vil tage Anjas bootcamp. Idéen om at fødslen skal være en hård, er blevet afmystificeret for os. Det samme gør sig gældende for, at alle fødsler gør uudholdelig ondt. Vi vil fortælle vores oplevelse af den første fødsel, samt hvordan Lines ekstreme frygt for anden fødsel ændrede sig fuldstændig fra at være panisk angst, ville have kejsersnit, til at føle sig lyttet til og forstået. Vi har fået mindsket frygten, ved at vide, at man selv kan gøre rigtig meget og være en del af fødslen. Måske bliver den ikke smertefri, men en anden form for smerte end første gang. Kurset gjorde, at der var flere detaljer som overraskede os, at vi ikke vidste og havde fået indblik i inden første fødsel. Her var det rigtig rart vi fik snakket fødslen igennem og blev lyttet til og samtidig fik et helt andet indtryk af den efter at have fået forklaringer på, hvad der skete. Kurset levede op til vores forventninger! Det var rigtig rart med en lang dage med tid til det hele, fremfor flere afbrudte dage. Det var dejligt at gå derfra med en fælles viden og sammen være klar til den forestående fødsel.
Vi kunne rigtig godt lide Anja som underviser!!! Hun var meget personlig til stede, og vi følte os meget trygge i hendes nærvær. Vi kunne rigtig godt lide hendes rolige måde at være på. Hun talte meget roligt og behageligt og tog sig tid til at besvare alle spørgsmål.
Anders Hansen og Line HøybyeVores skønne lille datter blev født fredag morgen kl. 7.26 efter kun lidt over 3 timers aktiv fødsel. Jeg er 100% procent overbevist om, at det er dine teknikker som har gjort at jeg havde så hurtig en fødsel. Uden teknikerne ville jeg på ingen måde kunne overkomme mine veer og ville have bremset min krop i at udvide sig og dermed forlænget hele fødslen. Metoden gav min mand og jeg muligheden for at arbejde som et team igennem hele fødslen, hvilket var en helt uundværlig støtte! Han er også selv meget fascineret af, hvordan jeg kunne bruge laboro helt fra de første plukveer og til slut. Det var en meget intens fødsel med mange veer i træk, og hvor jeg lynhurtig gik fra 5 til 8 cm og ligeså hurtigt til pressefasen, som jeg forresten tog på knæene og semi-selv hev min baby op til mig :) Jeg skriver derfor denne mail for at sige 10000000 tak for din hjælp!!! Så af hjertet TAK!!
Jacob & Maha :)Vi bor på Island, og var på bootcamp for par, da jeg var godt 4 måneder henne. Jeg har altid frygtet at skulle föde p.g.a. grimme historier og en MEGET lav smertetærskel, og vi bestemte os derfor til at tage på dit kursus.
Efter dit kursus følte vi os begge "parat til kamp", og så födslen som en opgave, vi skulle klare sammen. Min mand var meget støttende og satte sig godt ind i materialet, og hvad hans opgave var under fødslen. Efter kurset frygtede jeg ikke længere fødslen, men så mere frem til den. Øvede vejrtrækningsövelserne. Tre uger inden födslen, øvede jeg hver dag samt hver gang jeg fik en plukkeve (tænkte jeg måske derved kunne lære kroppen at slappe af når livmoderen trak sig sammen). Da jeg under fødslen skulle ud af badet, kom jeg skævt ind i en ve, og besluttede mig for at droppe vejrtrækningen og vente på næste ve. Hold da op en smerte, lå næsten nede på gulvet, lovede mig selv ALDRIG at droppe vejrtrækningen igen. Det var så vildt at opleve, at det jeg havde øvet, virkede så godt i situationen, hvor jeg ellers lukker af for guidning fra folk. Jordemoderen var sikker på at det ville blive en af de hurtigste fødsler, hun havde været med til, så alt var parat med lynets hast.
Tak for dit fantastiske kursus, det var alle pengene værd og mere til. Din undervisningsform er underholdende men samtidig meget professionel. Jeg har, og vil fortsat anbefale dine kurser til alle, jeg kender.
Linette Olsen og Þórhallur GuðmundssonPrisen dækker fuld forplejning for jer begge to én hel dag: kaffe, the, himmelsk frokost, kage, en hel dags dybdegående, handlingsanvisende undervisning, der er en afveksling mellem praktiske øvelser, teori, motivering, fokusvisualisering og ultimative praktiske redskaber til, at I selv arbejder med hele vejen — og så naturligvis det eftertragtede øvelsesmateriale i form af øvelsesprogram, videoer & lydfiler, som sikrer jer, at I nemt kan øve før og efter kurset, så det hele sidder fast i reaktionsmønsteret, når I rent faktisk skal bruge det under fødslen, og ikke glider væk som en eller anden hengemt ubrugelig viden.
I tiden mellem kurset og terminen kan I til enhver tid henvende jer for yderligere rådgivning og vejledning, hvis der skulle opstå spørgsmål undervejs.
FORMIDDAG / SKUB SMERTETÆRSKELEN MAKSIMALT
Laboro er blevet kaldt naturens svar på anæstesi til både ordinære, storm- & koblede veer. Kombinationsafspænding leder op til dine tre fikspunkter, der flytter både din smertetærskel & udholdenhed markant. Ikke kun væsentlig for den, der skal bruge den, men også dig, der skal understøtte hende - to vidt forskellige ting.
I indføres i smertens psykologi og de bedst bevarede hemmeligheder om fødsler. Hvordan arbejder I aktivt med at nedbryde forestillingen om fødslen som ulidelig smertefuld og i stedet konkret selv tager fat der, hvor I rent faktisk kan gøre en forskel — og dén er stor. VI gør ligeledes op med forestillingen om, at du som partner står og ser passivt til med armene ned langs siden.
Alt der behøves til den længste fase i fødslen, åbningsfasen; indøvelse af de to første teknikker i metoden. I lærer, hvorfor det er smertefuldt at reagere instinktivt på kroppen, og hvordan der i stedet indarbejdes og aktiveres en bevidst indøvet reaktion på kroppens signaler.
Brug af laboro koblet til tre fikspunkter flytter grænsen for smerte og udholdenhed markant. Fødslens længde mister betydning, fordi det bliver et arbejde igennem fødslen. Veerne bliver en niven istedet for uudholdelig smerte.
EFTERMIDDAG
Bækkenet er ikke en statisk størrelse, og det samme gør sig gældende for bækkenbunden. Jo mere I ved, og hun har øvet at slippe muskulært samt mentaltrænet til pressefasen, desto mere vindes troen på, at noget så stort virkelig kan komme ud af noget så småt. Vink farvel til karsprængninger i øjnene og oplevelsen af at føde ud gennem ørene og vær med, når vi øver dirigerende pres sydefter. Vi forholder os både til ude, hjemme, i vand og på land, såvel som praksisnær understøttelse fra dig som mand.
Du lærer en pressevejrtrækning, der gør, at hele presseveen udnyttes optimalt, og hvilken vejrtrækning der kan aktiveres for at modvirke bristninger.
Sådan får I det bedste samarbejde med jordemoderen samt indsigt i, hvad der er din og din partners individuelle og fælles opgave. Og hvad stiller I op, hvis samarbejdet ikke fungerer?
Fra mekanisk læring til kombineret forståelse og det afgørende i at gentage øvelserne, så de sidder på rygraden, når det gælder. I kan lære det på én dag, men skal træne det for at kunne det. Sådan gør I frem til termin.
Maskinrummet i fødslen kan påvirkes, særligt skal du som partner være klar over hvordan. I får en enkel, faktuel gennemgang af kroppens hormoner under fødslen, og hvordan I med to simple teknikker aktiverer det velstimulerende hormon oxytocin, så du som fødende har stærkt nedsat risiko for vesvækkelse og vedrop, fordi I ved, hvordan man naturligt kan sætte oxytocin-niveauet i vejret og få veerne i gang, hvis de går i stå. I lærer hvornår adrenalin er din velsignelse og forbandelse, og hvordan der skabes flow i kroppens hormoner, hvilket er en forudsætning for fremdrift og oplevelsen af håndterbar smerte. Hvis der bliver givet et vedrop, hvordan føles det så? Og hvordan håndteres de særlige veer?
Partneren kan have en særdeles praktisk rolle i pressefasen, I guides lavpraktisk igennem hvordan.
Ønskelisten er det vigtigste teoretiske og kommunikerende redskab på kurset. Uden viden og indsigt mister I indflydelse og andre kommer til at tage beslutningerne for jer. Vi gennemgår fra A-Z, hvilke procedurer I skal kende, hvad I ønsker skal ske undervejs. Der er overordentligt mange aspekter, I bør tage stilling til inden, så I også ved, hvordan I samarbejder optimalt med dem, der skal drage omsorg for jer under fødslen.
Mistes fokus, opstår der panik. Det sker for mere end 50% af alle fødende, og I skal hver især vide, hvad I skal gøre, når hun kommer derud. Din hjemmetræning og undervisning opgraderes med dét alle elitesportsfolk ved er nødvendigt for at klare store udfordringer: mentalbilleder. Ser du ikke en dyt, når du prøver at visualisere er hjælpen nær, da vi også øver en sproglig og sindsmæssig drejning.
Fra mekanisk læring til kombineret forståelse og det afgørende i at gentage øvelserne, så de sidder på rygraden, når det gælder.
Den spontane versus den medicinske fødsel. Vi kender ikke udfaldet af fødslen og du skal forberede dig på at forventede det uventede. Vi gennemgår igangsættelse og kejsersnit og brugen af teknikkerne i den forbindelse. Motorvejen kan slå et sving og det er særligt her, du har behov for at arbejde mentalt.
Jeres fokus frem til termin. Og så afslutter vi naturligvis med at tjekke, om øvelserne sidder i skabet, og ønsker en fantastisk fødsel, hvor I gør arbejdet - fordi I nu ved i fællesskab præcis hvordan og har al mulig grund til at glæde dig til en fødsel, som I begge kan deltage aktivt i.
Digitalt modul
Kort & overskuelig guide & tips til den gode amning, når barnet beder om mad, uanset om det er første gang eller igen, så du sikrer dig maksimal nattesøvn, holder forstanden i behold (!) og undgår brystbetændelse, sår & rifter. Som det eneste undervisningsmodul optaget digitalt, så du kan tage det frem sammen med din partner, når du behøver det. Vejledningen er henvendt til både dig, der skal amme, og dig der skal støtte.