top
Print side E-mail side 

Anmeldelser

Hér har været nogen før dig. Faktisk over 15.000 har taget Anjas kursus i skrivende stund. Rul ned over alle de andres erfaringer. Du kan også Google os — eller springe direkte over til fødselsberetningerne.


 

 

 

Tusind tak for et super kursus. Det burde være en lov, at alle lærer det.

Inger Marie Kirketerp Scavenius

 

 

Jeg kan huske, at min mor rystede på hovedet af mig, da jeg fortalte, at man kan føde uden smerte. Fødsler er smertefulde, og sådan har det altid været, punktum, sagde hun. Jeg ved i dag, at det ikke passer. En smertefri fødsel er mulig, og jeg fortælle alle, jeg kender, om den her metode. Men jeg kan mærke, at modstanden er stor derude, da fødsler partout forbindes med smerte i vores samfund.

Majbritt Puk Persson, 1. & 2. fødsel

Jeg vil helt klart anbefale andre, at bruge metoden. Du ved aldrig, om en fødsel varer seks timer eller tre dage, og du er virkelig godt hjulpet med de her teknikker. Det er som at blive herre over ens egen fødsel. Første gang følte jeg, at jeg overgav min krop til sygehuset. Her anden gang oplevede jeg ingen angst, panik eller overvældende smerte — i stedet var det mig, der styrede mig krop.

Line Louise Overgaard, 2. fødsel

 

 

Jeg gik på dit eftermiddagshold i januar, det var mig med en dårlig førstegangsfødsel på Gentofte med vedrop, sugekop mm. Jeg fødte endelig i lørdags, 12 dage over tid - og det var bare en helt fantastisk oplevelse!!! Jeg vil gerne sige tak for et fantastisk kursus, dine teknikker hjalp mig ubeskriveligt meget, og gjorde mine veer enormt overskuelige at komme igennem. Der var faktisk flere gange under fødslen, at jeg sendte dig kærlige tanker. Jeg har skrevet en fødselsberetning :o)

Signe Marcher, 2. fødsel

Jeg har allerede anbefalet dit kursus videre til andre gravide, fordi man med øvelse og atter øvelse lærer at opnå en aktiv fødsel. Jeg har gået meget mere op i dit kursus end det gravid yoga, jeg meldte mig til, som jeg ikke fik så meget ud af. Hos dig fik jeg redskaber og en teori, jeg kunne bruge til noget. Kort fortalt har jeg haft lidt af en drømmefødsel. Du er en meget dygtig og engageret underviser, der kan finde ud af at forklare tingene ordentligt. Tak for det!

Pernille Hansen, 1. fødsel

 

 

Kurset levede 100% op til mine forventninger. Fagligheden og professionalismen var på toppen. Det var forbløffende, hvor enkel, praktisk og logisk - eller måske nærmere, fysiologisk, metoden er. Jeg er gået fra at frygte fødslen til at ønske det og glæde mig helt vildt til det!

Paula E.C.G.Hammer Nielsen

Jeg synes, at kurset var en fed måde at lære det hele på. Både måden du underviser og hele hjemmestudiet med lydfiler og video. Min fødsel gik super godt, fordi jeg brugte alt, hvad du havde lært mig. Jeg er så stolt og høj over min fantastiske fødsel. Mange tak for din altid dejlige måde at være på. Jeg vil anbefale dig til alle :)

Heidi Waldorf-Slot, 1. fødsel

Jeg har anbefalet en veninde, der skal føde til september, at deltage i kurset og sagt til hende, at det her er ren HUU-HAAAA Anja Bay er de gravides svar på Chris MacDonald (min veninde er stor fan af ham!).

Vibeke Fries Neumann, 1. fødsel

Jeg vil anbefale det her til andre, fordi jeg synes, det er åndssvagt at føde i smerte, når man kan lade være og i stedet for selv styre hele forløbet og være med og forkorte det, fordi det går så meget nemmere og smertefrit.

Tine Krull Petersen, 2. fødsel

 

 

Det virker??? Det virker??!! Det virker!!! DET VIRKER!!!

Efter at have født to gange før, gik jeg hele graviditeten med mit tredje barn og var overbevist om, at fødslen bare var noget, der skulle overstås, for den havde jeg alligevel ikke kontrol over, og den bliver jo selvfølgelig fuld af ukontrolleret smerte. De to andre gange, havde jeg jo på ingen måde overskud til at være i min krop under veerne, men det kunne jeg denne gang, og hvor var det fantastisk at være AKTIV under min fødsel. Det var faktisk MIG der fik mit barn ud. Total ekstase over, at fødeteknikkerne virkede og at have haft den oplevelse.

Louise O, 3. fødsel

 

 

Mit syn på fødslen har i høj grad ændret sig, og jeg tænker nu mere på den som noget spændende, der kommer, frem for noget skræmmende, der bare skal overstås med hovedet under armen.

Din tilgang til fødslen og fødselsarbejdet virker beroligende, og jeg kommer helt til at savne mere undervisning. Min kæreste fik også meget med fra partnermodulet og gik utroligt nok på den ene aften, fra at synes at jordemoderen nok var den bedste til at klippe navlestrengen, til: det kunne da være meget fedt, hvis han kunne tage imod barnet ;)

Det overraskende er, at vi begge er blevet mere aktivt engagerede i den kommende fødsel efter kurset. Det bedste, er den mere rolige følelse i maven, jeg er gået hjem med bagefter, og min kærestes øgede viden om fødslen, så jeg ikke også skal være bekymret for, hvad han mon tænker undervejs.

Du er informativ, og jordnær - også om de fysiske fornemmelser og situationer, man ellers ikke får noget at vide om andre steder. Tryghedsskabende og beroligende. Tak for denne gang og tak for et spændende og lærerigt kursus! 

Nicole Winslow Deleu, 1. fødsel

 

 

Jeg tog grundkurset til 1. fødsel og tager det nu igen her før min 2. fødsel. Da jeg startede på kurset igen kom den trygge følelse tilbage. Jeg ville ønske at alle kvinder forstod hvilken forskel dette kursus kan gøre for deres fødselsoplevelse. Efter kurset, kan din fødsel gå fra at være et helvede (har jeg hørt fra andre), til at blive en rigtig fantastisk oplevelse. Og det bedste er, at skulle du komme ud i en kompliceret fødsel, kan du formå at vende den til en ganske så fin oplevelse, og måske tilmed undgå igangsættelse/kejsersnit/eller lignende. Du har selv kontrol, og det gør altså en kæmpe forskel. Selv om jeg kun har prøvet at føde med disse teknikker, så er jeg ganske sikker på, hvordan situationen havde endt hvis jeg ikke havde været så godt mentalt forberedt som dette kursus gjorde mig sidste gang. Og det havde nok ikke været en lige så positiv historie. Anja er tydelig, direkte, humoristisk, sød, kundskabsrig, ved hvad hun taler om, overbevisende uden at være frelst.

Henriette Hagen, 1. & 2. fødsel

 

 

Jeg gik på grundkurset, som blev afholdt sidste gang tirsdag den 20. maj kl. 10-12. Min troldeunge meldte sin ankomst på fars dag (den 5. juni) efter 5 (!!!) hårde dage kl. 14.27, 17 dage før termin. Kurset ændrede mit syn på den daværende fødsel drastisk. Jeg gik fra at være ret angst for fødslen til " Så, nu må den gerne komme, for jeg er SÅ klar til at føde!" Det vigtigste for mig var helt klart at have nogle hands-on teknikker for at kunne klare fødslen.

At have en følelse af plan A, B og evt. C. Derudover var det aller vigtigste helt klart, at få gennemgået selve de fysiske processer, kvinder gennemgår ved fødslen igen og igen. Derudover var det af stor betydning, at jeg blev opmærksom på de tekniske og medicinske ting ved fødslen og mulighederne for tilvalg m.m. Jeg vil helt klart anbefale andre at deltage. Min fødsel var ikke en decideret drømmefødsel, men jeg følte denne gang, jeg var 100 % med i hele processen, og det er jeg sikker på, var takket være kurset, deltagerne på kurset og især Anja Bay.

Det kom meget bag på mig, at et kursus kunne give mig så meget indre psykisk og følelsesmæssig ro. Selv min mand blev overrasket over, hvor meget det gav mig, og i sidste ende ham. Alt der blev sagt var så logisk. Det hele handlede for mig om at prøve teknikkerne af igen og igen for at kunne vænne kroppen til noget, eller måske endda lære den noget nyt. Det er IKKE nok bare at lytte og få forklaret forskellige teknikker. Det er faktisk vigtigere at prøve det praktisk igen og igen og igen. Anja er en person, som brænder for at hjælpe gravide, og det kan mærkes. Hun er god til at sætte sig ind i hver enkelt kvindes meget forskellige situation, tage det seriøst og besvare spørgsmålene fagligt, men heldigvis også på baggrund af erfaringerne indsamlet fra sine kurser. Hun udviser en medfølelse og loyalitet for sit koncept, som gør hende både hjertevarm og troværdig. Det gør, at  man nemmere kan åbne sig og stille de relevante spørgsmål uden at føle sig dum, hvilket er vigtigt, når man er gravid og føler sig meget sårbar.

Nhi Phan, 2. fødsel

 

 

Hej Anja, jeg fødte min søn for ti dage siden. TUSIND TAK for de fantastiske teknikker! Fødslen af min søn var en vidunderlig oplevelse fyldt med kontrol og overskud. Jeg kan ikke forstå, at der en nogen kvinder, som kan føde uden din metode. Keep up the good work! Det var en kæmpe fornøjelse at deltage i kurset. Jeg fik så megen værdifuld viden omkring graviditet og fødsel, som jeg ikke havde kunnet inddrive andre steder, og den viden rustede mig på den bedst tænkelige måde.

Kombinationen af teknikkerne var det vigtigste for mig. Det kan jeg med sikkerhed sige efter at have født. Kombinationen af afspænding, laboro, visualisering og presseteknikker var med til at gøre fødslen af min søn til en helt fantastisk oplevelse. Jeg kan forstå, at de fleste kvinder føder uden disse principper. I den ideelle verden burde Smertefri Fødsel erstatte den - efter min mening - meget skrabede og mangelsfulde "undervisning", som tilbydes på landets sygehuse. Og så vil jeg fortælle om min fantastiske fødsel: Hvordan jeg følte mig i total kontrol, at jeg vidste præcis, hvad jeg skulle gøre på de forskellige tidspunkter, at min mand følte sig ovenpå og super godt rustet til fødslen på grund af kurset, hvilket selvtillids-boost det var at føde uden nogen form for smertestillende midler og bare stole på, at kroppen nok skulle lindre smerterne helt selv.

Jeg var forbløffet over, at teknikkerne virkede SÅ godt. Jeg havde høje forventninger; men var alligevel overrasket over, hvor godt det hele gik. Det eneste, som kunne gøre kurset bedre, er flere moduler. Når noget er godt, vil man vel altid gerne have mere. ;-) Jeg kom til at føle mig i total kontrol med det, der skal ske, fik en ordentlig portion selvtillid med til fødslen + samværet med de andre. Der var en sindssygt hyggelig stemning. 

Marie Falsig, 1. fødsel

 

 

Da jeg tilmeldte mit dit kursus vidste jeg helt ærlig ikke hvad jeg forventede af et fødselsforberedelses kursus, der kalder sig selv "Smertefri Fødsel". Man kan købe så meget nu til dags: hindbærsmag, der ikke smager af hindbær, kødpølse uden kød og lykken i Las Vegas. I dag er jeg er glad for at være en af de mange andre, der havde en virkelig god fødsel. Ikke bare sådan "okay" eller "det var da til at holde ud" eller "godt jeg fik et barn ud af det", men en virkelig GOD og smuk oplevelse, som jeg vil huske med glæde. Jeg har dog fra starten haft det lidt svært med navnet "Smertefri Fødsel" og havde ikke lyst til at diskutere med gud og hver mand om smertefri fødsler eksisterer, før jeg selv havde født. Jeg har dog hele tiden anbefalet dit kursus rundt omkring, alene for din indstilling til fødsler og alle de gode informationer, uden jeg vidste, om teknikkerne reelt var smertelindrende eller ej.

Efter at have født med teknikkerne har dit kursus mine allervarmeste anbefalinger. Jeg tog selv imod mit barn og følte mig enormt stærk og sej, er stadig helt høj på oplevelsen. Min kæreste synes også, jeg er den sejeste kvinde, han kender ;) Også min konsultationsjordemoder kendte dit kursus for noget positivt, og jordemoderen, der gav auditorium fødselsforberedelse på Riget, nævnte det også. At fødslen gik så godt, betød at vi fra starten har følt os foran i forhold til alt det nye, vi nu skal lære. Det betyder eget for selvværdet, at jeg starte processen med at føle mig super sej frem for det modsatte. Smerte fik ikke lov til at fylde i min fødsel og hele forløbet - højintenst som det var - var præget af ro og afspændthed. Jeg havde helt ærlig ikke troet, at man kunne føde, uden at tænke "av" en eneste gang. Skal man ikke også græde og sige "jeg kan ikke mere"? Åbenbart ikke.

Oh dear. Jeg har netop - mens jeg gennemlæste min egen fødselsberetning en sidste gang - set DR's dokumentar Hjælp vi skal føde. Hvis jeg havde vidst, at det var sådan andre menneskers fødsler var, havde jeg slet ikke begivet mig ud i det projekt. Jeg er glad for, at jeg under min graviditet kun troede, det var i min vilde fantasi, at kvinderne skreg og græd sådan. Nu - efter min egen fødsel - tør jeg godt se den slags. Men hold da fest, hvor er jeg glad for min egen rolige, afspændte fødsel. 

Maria, 1. fødsel

 

 

Jeps, nu har jeg født mine tvillinger :) Jeg ville gerne gøre det igen, men nu har vi børn nok ;-) Det var en drømmefødsel!! 3 timer og fuld kontrol. Hørte den vagthavende jordemoder sige til den overtagende "Hun har været på Anja Bays kursus og man må sige at hun er superbruger" - så bliver man stolt :):) 

Under kurset har mit syn på fødslen  ændret sig dramatisk fra at være angstfyldt til at blive en oplevelse, jeg ser frem til. De andre deltagere har også beriget kurset uden at det endte i ammestuesnak.   Jeg har fået udfordret SAMTLIGE overbevisninger i mit sind om fødslen. At forstå den på et nyt plan har vendt verden på hovedet og fået mig til at komme ned i min krop - en ny og spændende oplevelse. Jeg har fået konkrete værktøjer, der er baseret på viden og ikke tro, som jeg kunne forestille mig andre "holistiske" fødselsforberedende kurser gør.

Det bedste ved at være med var alle de nye overbevisninger og værktøjer, men absolut også fællesskabet. Føler vi på trods af at kende hinanden meget sporadisk har fået ikke bare en masse viden, men også et fællesskab der hepper en i mål :) Anja var overraskende pragmatisk og befriende konkret. Ikke noget vævende eller overfølende moderdyr, som man godt kunne frygte, men meget tilpas balanceret mellem værende lyttende og styrende af forløbet. Det en form som mænd bliver positivt overraskede over. Men også mange kvinder - vi er jo ret vidensfunderet generelt. 

Marie Falsig, 1. fødsel

 

 

Det bedste ved at være med på kurset var, at teknikkerne holdt 100% i virkeligheden, og det var alle pengene værd. Min jordemoder havde været noget skeptisk ved min beretning om et kursus ved navn Smertefri Fødsel, men hun var ovenud imponeret over mit fødselsarbejde, og mente jeg var omvandrende reklame.

Hvis ikke jeg havde haft vemåler på, var hun i tvivl om jeg overhovedet havde veer, da jeg lå meget stille og ind imellem sov mellem veerne. Desuden hjalp kurset mig til at få en uforglemmelig og fantastisk fødsel, og det må alt andet lige være det vigtigste. Det overraskede mig, at laborovejrtrækningen og mentaltræningen virkede så godt under fødslen. Det hjalp mig igennem alle veerne uden smertestillende og en kort pressefase uden nogen bristninger. Jeg ville ønske, at kurset var obligatorisk for alle gravide. Sikke en masse angst, medicin og smertehistorier kvinder ville være foruden. Anja, dit kursus gjorde HELE forskellen.

Mit syn på fødslen gik fra at være meget angst (det har jeg været ligeså længe jeg kan huske tilbage) og nærmest fornægte at jeg skulle føde barnet, til at glæde mig SÅ meget til hele oplevelsen fra start til slut. Hos dig lærte jeg, at fødslen er noget fantastisk der skal ske, og jeg kan stole 200% på mig selv. 

Louise Schwensen, 1. fødsel

 

 

Kære Anja

Først og fremmest tak for et godt kursus, der har givet mig mod på at føde mit 3. barn trods tidligere knap så gode fødselsoplevelser - noget jeg var utrolig nervøs for før kurset. Det vigtigste for mig at tage med fra kurset har været laboro og så den psykiske forberedelse hele kurset har givet mig - især følelsen af, at jeg selv har en rolle i fødslen (mærkeligt at den følelse lidt har manglet de andre gange). Helt konkret har præsentation af fødselsstillinger også gavnet, da jeg nu vil stole mere på, at det der føles som den rigtige stilling, også kan være det. Jeg har allerede anbefalet dit kursus til to, især den ene ville gavne enormt af kurset. Hun er lidt angst for sin første fødsel og er lidt af en 'karrieremor' som nok gerne vil have kontrol over og forståelse af fødslen, og som 3. gangs fødende har jeg fortalt hende, at dit kursus er det nærmeste, jeg selv er kommet det.

Det overraskede mig, at jeg trods to tidligere fødsler havde så meget at lære. At jeg ikke følte mig forkert placeret, selvom der var flest førstegangs fødende - jeg ville ønske, at jeg havde taget kurset ved første graviditet, men der fandtes det jo ikke:) Derudover overraskede det mig, hvor meget min mand er gået med ind i det. Han har vist interesse og har været mere afslappet ( det har faktisk ikke virket særligt rundkreds agtigt:)). Også han føler sig mere sikker som fødselshjælper og har lært noget, selvom han har stået der to gange tidligere. Og jeg føler mig mere sikker i at inddrage ham. Det allerbedste ved at have været på dit kursus er, at jeg føler mig så forberedt til fødslen. Jeg håber og tror på, at jeg kan gennemføre denne fødsel uden at gå i fuldstændig panik som sidst, og at jeg derved kan få min første gode fødselsoplevelse - alle gode gange tre:)

Anja, du er som underviser det jeg håbede på. Rationel og ikke for 'rundkredsagtig'. Jeg frygtede at det ville blive lidt for tale-føle agtigt, men du kom rundt om det hele, uden at det blev pinligt eller for 'dybt' - tak for det! 

Hanna Kruse Reiband 3. fødsel

 

 

Tak for teknikkerne, de hjalp os rigtig meget. Jeg fik så meget ros fra jordemoderen, som har arbejdet i næsten 30 år. Hun siger, at hun i sin karriere ikke har oplevet så rolig, afklaret og fokuseret en førstegangsfødende. Hun var næsten mere glad end os og tog endda billeder af os, så hun kan fortælle sine elever om min fødsel.

Ja, mit syn på fødslen blev ændret på kurset fra en uoverskuelig proces til noget som jeg glædede mig til - især for at afprøve teknikkerne under fødslen. Det vigtigste jeg lærte var at holde fokus og laboro. Jeg var overrasket over, at jeg var så oplagt, glad og rolig under hele fødslen, fordi jeg brugte materialerne og teknikkerne i lang tid.

Jeg deltog i kurset som startede i løbet af sommeren og fødte i oktober. Det bedste var mødet med andre førstegangsgravide, der ligesom mig ikke havde anelse eller forestilling om at føde. Vi "voksede" sammen. Kurset gjorde min fødsel meget lettere og til en uforglemmelig oplevelse, uden at "anstrenge" mig unødigt - det er alle pengene værd. Tusind tak <3 

Gertrud Kleist, Grønland, 1. fødsel

 

 

Mit syn på fødslen har ændret sig meget efter at have deltaget på kurset. Jeg er gået fra at være bange til nu at være positiv, rolig og velforberedt. Før kurset tænkte jeg, at præferencen i Danmark for fødsler uden smertelindring er barbarisk, kvindefjendtlig og middelalderlig, til nu at tænke at en fødsel kan være en bedre oplevelse uden smertelindring, fordi at smertelindring kan have ulemper - som du siger, there's no free lunch.

Det er meget beroligende at vide, at jeg kan gøre noget, når veerne starter. Sammenlignet med den anden forberedelse jeg tog, som også underviser i vejrtrækning og afspænding, så er Smertefri Fødsel kurset som et naturvidenskabsstudium versus et humaniorastudium. Du var meget tydelig, struktureret og effektiv. Derimod var det andet kursus meget hyggeligt, men informations flowet var for langsomt og ustruktureret for min personlige smag. Desuden gør lydfilerne, at man faktisk øver sig! Det gjorde jeg ikke med de løse forslag fra det andet sted. Anja er kompetent, seriøs, struktureret og sympatisk.

Det var perfekt for mig. Tak igen for det supergode kursus og held og lykke med din bog! 

Doris, 1. fødsel

 

 

Jeg fødte en dreng den 16. august, og tiden er fløjet afsted. Fødslen gik rigtig godt takke være dit kursus, som jeg var til i maj. Jeg trænede 10-15 minutter hver dag. Jeg var til det sidste i tvivl om, hvorvidt det var godt nok, da jeg ikke syntes, at jeg havde helt styr på vejrtrækningen. Men det viste sig, at gå meget bedre under fødslen.

Fødslen gik stærkt. Fra den første ve til David var født gik der to timer. Jordmoderen sagde, at hun aldrig havde set nogen med så meget kontrol over fødslen og sagde tak for oplevelsen. Jeg kan derfor varmt anbefale det til andre - og har allerede gjort det-:) 

Laila Jensen, 1. fødsel

 

 

Jeg har været suuuper glad for at deltage på kurset. Mit syn på fødslen har ændret sig meget - men det forventede jeg også. Jeg vidste instinktivt, at det var den rette metode for mig.

Til andre gravide har jeg allerede rost kurset og anbefalet det, da Anja Bay Metoden giver dig et fast holdepunkt i din fødsel, så du er med hele vejen. Det fysiologiske under fødslen overraskede mig. Jeg vidste slet ikke nok om hvad kroppen egentlig gør under en fødsel, samt hvad div. smertestillende og igangsættelse betyder. Det allerbedste ved at være med er, at jeg nu føler mig tryg ved at skulle føde.

At jeg ligefrem glæder mig til den bedrift, der ligger foran mig - fordi jeg ved at jeg kommer ud på den anden siden med både en god oplevelse, en baby og en følelse af at 'Jeg gjorde det sgu!' Anja ved hvad hun taler om, er faglig/saglig, men stadig med humor og plads til grin. Og det at hun har født 3 børn, gør hende til en ekspert i mine øjne:-) 

Line Strange

 

 

Tusind tak for et fantastisk kursus. Det har været en utrolig positiv og god oplevelse at deltage i kurset hos Smertefri Fødsel. Særligt holdenes størrelse har gjort, at jeg har følt sig set og hørt og kunne stille alle de spørgsmål, jeg havde på sinde samt lære alle øvelserne, så de nu sidder på rygraden. Jeg synes kombinationen af teori og praksis var virkelig god. Og så synes jeg, prisen er virkelig lav, når jeg tænker på alt det, jeg har fået ud af det.

Da jeg blev gravid og tænkte på, at jeg jo på et eller andet tidspunkt også skulle føde. Så blev jeg rædselsslagen, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg selv kunne gøre. Jeg følte mig magtesløs over for situationen, og forestillede mig et smertehelvede af dimensioner. Nu ved jeg og har lært gennem teori og øvelser, at jeg i høj grad selv kan være med til at præge min fødsel. Jeg er selv aktiv og ansvarlig i forhold til processen, og har lært en masse teknikker til at hjælpe mig og mit barn til at få en god oplevelse. Det har givet mig en ufattelig ro i forhold til fødslen, og jeg er ikke længere bange. Jeg vil anbefale dette kursus til alle og enhver.

Jeg kan 100 % stå inde for alt, hvad jeg har lært. Jeg synes, det er rørende billigt i forhold til det personlige udbytte. Hvis du vil lære, hvordan man naturligt kan afhjælpe smerter og få en god fødselsoplevelse. Det allerbedste ved at være med var for mig, at gå fra følelsen af at være en lille-pige klump modellervoks i lægernes og jordmødrenes hænder til nu at føle mig som en stærk, medbestemmende, fødende kvinde. 

Kristina Støchkel

 

 

Jeg har deltaget i flere forskellige kurser i fødselsforberedelse i min graviditet, men jeg kunne have nøjedes med dit, fordi det er det mest anvendelige — og det der indgyder den største tro på mig selv som fødende kvinde. Jeg har været utrolig glad for din undervisning, og jeg anbefaler kurset til alle gravide, jeg møder. Det kan mærkes, at du har noget på hjerte, og du underviser fantastisk godt. Du ved, hvad du snakker om.

Emilie Halberg

Min fødsel gik overraskende godt! Fødeteknikkerne gav mig en følelse af at være fuldstændig i kontrol. En enkelt gang forsøgte jeg at gå over til almindelig dyb vejrtrækning — som mange jordmødre jo opfordrer én til — men det kunne jeg slet ikke holde ud. Der var virkelig en markant forskel Selv mine jordmødre var imponerede og udbrød ’ja, så lærte vi da også noget nyt i dag!

Camilla Kjems, 3. fødsel

Tak for super gode lydfiler med vejtrækningsøvelser, øvelsesmateriale, som jeg nødig ville have været foruden til min 3. fødsel. Før min første fødsel, gik jeg til almindelig fødselsforberedelse, og følte jeg var mere styret end styrende under fødslen. Til min anden fødsel tænkte jeg, at jeg ALDRIG nogensinde skulle have flere børn, når det gjorde så ondt. 3. gang, dukkede Anja op som den frelsende engel. Jeg fik en drømmefødsel og vil blot sige tusind tak for hjælpen.

Dorte Klattschou, 3. fødsel

Da jeg havde to måneder til termin, stødte jeg ved en tilfældighed på Smertefrifødsel.dk. På det tidspunkt havde jeg følelsen af at stå over for mit livs udfordring uden at have ét eneste redskab til at håndtere fødslen med. Meget skeptisk bestilte jeg hjemmestudiet, da det ganske enkelt lød for godt til at være sandt, men gik omgående i gang med at lave øvelserne. Min fødsel blev en oplevelse som gjorde mig stærkere, og det skylder jeg dig Anja og dit arbejde med teknikerne stor tak for. Jeg var rædselsslagen for fødslen, så når jeg kunne lære det med mit udgangspunkt, så kan alle.

Mette, 1. fødsel

Min fødsel gik rigtig godt. Jeg kan uden at blinke sige, at det klart var det allerfedeste ved at være gravid. Fødslen gik rigtig godt, og jeg havde oplevelsen af at selv være i kontrol. Jeg er vild med at føde, og at selv om jeg kan huske, at jeg syntes, det var hårdt, kan jeg ikke huske det gjorde ondt. Jeg var høj på sejhed, da jeg var færdig.

Nanna Uhrbrand, 1. fødsel

Kurset er exeptionelt, fordi det er så konkret og logisk og gør at man kan tage aktivt ansvar for fødslen. Jeg synes, det er meget overraskende, at noget så enkelt og effektivt som dine fødeteknikker ikke bruges blandt jordemødre på hospitalerne. Fornemmelsen af at missionere lidt for den her metode, synes jeg er noget af det bedste.

Sarah Grabow, 1. fødsel

 

 

Jeg synes først, kurset var dyrt, men allerede da jeg gik hjem efter 1. gang, havde jeg det sådan: Det er sgu pengene værd! Så hurtigt havde jeg ikke troet, jeg kunne konkludere det. Kurset var positivt, opbyggende, opløftende, støttende & informativt, i rare omgivelser og behagelig stemning.

Anja er en meget engageret, dygtig formidler og med noget på sinde! God til at blande det kloge mundtlige med det kropslige. Fast program over hvad der skulle nås, veldisponeret og uden tidsspilde. Jeg har fået værktøjet med, som jeg ser frem til at afprøve. Jeg kunne også godt lide, at partneren skulle med en gang, og at der blev gjort så meget ud af, hvordan denne kunne støtte undervejs i fødselsforløbet, og det kan blive en fælles oplevelse. Lydfilerne er jeg blevet rigtig glad for. De ligger på min mobil, og jeg støtter mig til dem. Jeg synes, der var meget woman power over kurset, og dét var opbyggende i forhold til fødselsselvtilliden. 

Britt Sabro, 1. fødsel

 

 

Teknikkerne gjorde, at jeg havde haft en plan som jeg bare skulle holde mig til, og jeg var parat til at gøre det hårde arbejde. Det var meget nemmere at holde tempo og teknik under fødslen, end da jeg øvede. Jeg var i god form bagefter, utrolig træt i kroppen, men mentalt følte jeg mig godt tilpas, og jeg var utrolig stolt over min indsats. Siden hen er det gået op for mig, at det rent faktisk var vestorm, jeg havde. Hvilket kun gør mig endnu mere stolt over mit flotte arbejde, og jeg er på ingen måde skræmt fra at gøre det en gang mere.

Dit kursus er en fantastisk måde at blive klar til at føde. Jeg oplevede virkelig at blive tunet ind, fysisk gennem teknikkerne, og mentalt gennem samtalerne, og den viden, vi fik. Og jeg er slet ikke i tvivl om, at mine forberedelser er grunden til, at jeg nu sidder med en god fødselsoplevelse. 

Gunhild Overegseth, 1. fødsel

 

 

Jeg synes, at jeg vil sende dig denne tilbagemelding på smertefri fødsel som hjemmestudie - TAK!

Jeg var som mange andre hundeangst for min første fødsel, men vejrtrækning, afslapning og fokus hjalp mig igennem et forløb, som nok havde været ganske intenst og frygtindgydende, hvis jeg ikke selv havde været så sikker på mine teknikker - og min kæreste med. Min fødsel blev sat i gang med heftige doser Cytotec, og alt gik dermed lidt hurtigt og voldsomt for sig. Stor beundring efterfølgende, da hele udvidelsesfasen forløb over to timer.

Epiduralblokade blev der selvfølgelig slet ikke tid til! Og da jeg nåede fødegangen, nikkede jordmoderen anerkendende og sagde "Smertefri Fødsel, hva'? Vi ser flere og flere af jer...".

Så jeg vil bare sige tak for hjemmestudiet. Det var fantastisk at kunne tackle smerten og føle sig sej midt i alt det farlige! 

Lene Christiansen, 1. fødsel

 

 

 

websnak


 
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3