Angsten har ikke fundet vej i mine fødsler, og det er fordi jeg var velforberedt

40+2: Jeg vågner tidligt mandag d. 30.10.17. Og hele familien sover. Jeg har sovet godt for første gang i lang tid. Bolledejen fra aftenen før bliver formet til boller, og jeg tænder stearinlys og ser solen stå op over havet (ja, vi har havudsigt for øjeblikket). Jeg føler en ro i kroppen og har en fornemmelse af, at fødslen er nært forestående. Min mand afleverer de to store i skole og børnehave, og da de er kørt, bemærker jeg nogle små menstruationslignende niv. Har svært ved at vurdere, om de kommer og går. Har haft mange stærke plukkeveer fra uge 37. Ligger mig i sengen og timer det, og da min mand kommer hjem, siger jeg til ham, at jeg tror jeg skulle føde i dag, så vi skal ikke på den planlagte indkøbstur. Et par minutter efter går vandet (kl. ca. 8.35) og jeg ringer til jordemoderen, der vil komme med det samme og få sendt kufferten med grej med en taxa efterfølgende med tanke på min tidligere lynfødsel. Veerne starter meget stille og roligt med ret lange pauser imellem.

Jordemoderen kommer efter en halv time, og overskuddet er stadig stort, veerne føles ikke kraftige. Jeg bruger som jeg plejer laboro-vejrtrækningen som jeg har lært i 2011 på Smertefri Fødsel. Jeg bliver undersøgt, og jeg er 6 cm åben. Jordemoder fortæller, at det kun er yderste fosterhinde, der er gået. Måske er det derfor mine veer virker mildere, end jeg husker ved mine foregående fødsler. Jeg spørger om hun skønne babys størrelse. Bare for sjov. Hun skønner 3700 gram. Det passer med tidligere skøn.

Jordemoderstuderende kommer med grej og taxa. De taler om, at jeg stadig har ‘pjatveer’, og jeg siger: ’Ja, men de virker’. Vi snakker mellem veerne, der lyttes jævnligt hjertelyd, og jeg nyder roen og udsigten over vandet. Der er smukt solskinvejr. Jeg bruger en pilatesbold, mens jeg har veer, og på et tidspunkt tager jeg et bad. Der står jeg og forbereder mig mentalt på pressefasen, som er den hårdeste del af fødslen i min optik. Jordemoder er fabelagtig og læser mig godt. Hun kan se de forskellige faser af fødslen og guider mig godt.

Jeg samarbejder med kroppen, mens min baby skruer sig ned gennem bækkenet. Jeg skiftevis står og ‘danser’ og ligger i knæ-albuestilling på madras på gulvet i stuen. For det meste observerer de andre og lader mig være i mit fødselsarbejde. Min mand giver mig lændepres, varmepude på lænden, saftevand og nærvær, når jeg beder om det. Vi kysser og krammer, da veerne tager til.

Ca 11.25 går vandet i en kæmpe skylle, det er grønt. Jordemoderen er ikke bekymret, siger hun, da der er lyttet fin hjertelyd under hele fødslen. Hun vil gerne have mig ned på madrassen og idet hun undersøger mig siger jeg: ’Hun kommer nu!’. Presseveerne er intense, og det kræver mange kræfter at presse lange pres. Jeg føder min tredje datter kl. 11.37 efter fire-fem presseveer og en fødsel, der varede i alt tre timer. Hun skriger, inden hun er helt ude i verden. Jordemoderen spørger om jeg er klar. ‘Ja, jeg er SÅ klar’ siger jeg, og rækker efter min baby og får hende op på brystet. Kajsa vejer 4500 gram og er 54 cm og helt igennem vidunderlig, selvom hun er noget møjet til. Alt godt, sen afnavling, og hun sutter med det samme. Jeg føder moderkagen og får et par sting. Søstrene møder deres nye lillesøster, da de kommer hjem om eftermiddagen. Den nybagte storesøster på tre kigger kærligt på hende og siger: ’hun er så cute, mor’. Det har hun ganske ret i. Jeg var helt tryg og rolig gennem fødslen. Veerne var ikke smertefulde, på nær presseveerne - det kunne godt mærkes. Men Anja, tak for kurset. Angsten har ikke fundet vej i mine fødsler, og det er fordi jeg var velforberedt.