Jeg har nu født mine tvillinger
Det var min tredje fødsel, og fødslerne er for mig bare blevet nemmere hver gang. Men den afgørende faktor, som har gjort fødslerne til en god oplevelse for mig, har været de teknikker, jeg har lært hos Anja Bay.
Min første fødsel var uden laboro-vejrtrækning og presseteknik – og inkluderede både vedrop og epidural – det behøver jeg heldigvis aldrig gøre igen!
Min tredje fødsel af tvillingerne forløb derimod helt fantastisk. Jeg blev sat i gang da jeg var 37+2, hvilket ikke er usædvanligt med tvillinger. Min krop var SÅ færdig med at være gravid og jeg kan ellers ret godt lide at være gravid: det er bare ekstra tungt og besværligt med tvillinger. Jeg følte mig højgravid fra uge 20 og de sidste uger sov jeg næsten ikke, kunne kun spise meget lidt, fordi der ikke var plads, og al væske jeg indtog gik direkte til børnene. Jeg havde ikke kunnet bevæge mig nævneværdigt eller bare bukke mig ned i måneder og var sygemeldt fra uge 26.
(Jeg kunne også skrive en masse om hæmorider, men det vil jeg lade være med). Begge børn blev vurderet fint store for tvillinger og desuden lå den nederste tvilling helt rigtigt med hovedet skruet godt ned i bækkenet på mig, så de var helt klar til at blive født.
Jeg kom ind på Holbæk sygehus om morgenen den 1. december og var så åben, at jordmoderen blot kunne starte det hele ved at tage vandet på tvilling 1. Der gik under en halv time før jeg havde regelmæssige veer. I forhold til mine tidligere fødsler gik det hele virkeligt stærkt. Fra vandet blev taget kl. 9.10 til jeg havde tvilling 2 i armene kl. 14.03 gik der under 5 timer.
I begyndelsen var veerne med gode pauser og så milde, at jeg kunne spise morgenmad og kommunikere med min mand. Men meget hurtigt blev de mere intense og med få minutters pause, så jeg næsten følte de kom konstant. Jeg lå primært i sideleje, hvilket jeg også havde trænet mest, da jeg fra mine tidligere fødsler vidste det virker bedst for mig. Selve fødslen foregik på ryggen med hævet overkrop. Det er ikke en optimal fødestilling, men det gik nemt alligevel, og når det er tvillinger skal børnene måles udvendigt under hele fødslen og med elektrode på hovedet, når de er på vej ud. Under selve fødslen var der enormt mange mennesker på stuen, både læger, ekstra jordmoder og børnelæger til begge børn. Det generede mig slet ikke, de var alle meget professionelle og holdt sig i baggrunden, og jeg var desuden fuldstændig fokuseret på vejrtrækningen og befandt mig i mit eget lille fødeland. Vi havde også en god veninde med til fødslen, så der var hænder nok til begge børn, hvis der skulle blive behov for det.
Da veerne rigtigt begyndte at bide, og jeg begyndte at pibe og jamre lidt under veerne, var jeg godt klar over, at der – set i forhold til mine tidligere fødsler, der varede henholdsvis 29 og 15 timer – ikke var gået ret lang tid. Men jeg var nu alligevel ret sikker på at fødslen nærmede sig og pressefasen var på vej. Og det havde jeg heldigvis ret i!
Fra jeg proklamerede, at NU kunne jeg ikke lade være med at presse, til den første tvilling var ude, gik der max 15 minutter. Jeg fik første tvilling på brystet, hvor han lå og var virkelig vred på verden, indtil jeg fik presseveer igen og den næste var klar til at komme ud.
De er født med 19 minutter imellem uden medicinsk assistance af nogen art. Den eneste smertelindring jeg fik var en varmedunk og at min mand pressede mig på lænden under veerne (på knoglen, som vi også lærer hos Anja). Det hjalp nok til, at jeg ikke behøvede andet. Dette har selvfølgelig også noget at gøre med, at det var tredje gang og min krop vidste hvad den skulle, men jeg havde ikke klaret det så nemt uden Laboro-vejrtrækningen!
Min jordmoder kendte Laboro-teknikkerne i forvejen. Den jordmoderstuderende kendte ikke til det, men fik forklaringen af jordmoderen – det føltes meget trygt at have en jordmoder, der havde helt tjek på også den del af det og udviste så stor respekt for teknikkerne. Undervejs roste hun mig og har også skrevet i papirerne, at jeg selv havde fuldstændig styr på det og klarede både veer og presseveer flot. Det føltes ikke altid sådan hele vejen igennem, men fødslen var helt klart en oplevelse, hvor jeg det meste af tiden var i kontrol og havde fornemmelsen af, at jeg kunne håndtere smerterne.
Jeg benyttede fokusvisualisering, når det rigtigt bed og var smertefuldt, men det har for mig været den sværeste del at træne og huske undervejs.
Efter fødslen fik jeg et ildebefindende og det tog lang tid for mælken at løbe til, fordi alle mine depoter var helt tømte oven på graviditeten. Vi var indlagt 5 dage med ekstra opsyn på mit blodtryk og børnenes vægt og fik her en masse støtte og hjælp, som var guld værd. Nu er der styr på dobbeltamning og vi har ikke behov for supplement med modermælkserstatning længere. Så skal vi bare øve os i, hvordan man klarer livet med to spædbørn, to storesøskende og kun to hænder hver.
- Birgit, 3. fødsel
