Jeg valgte at forberede min tredje fødsel hos Smertefri Fødsel med et intensivt kursus, hvor jeg begyndte hjemmetræningen 3 måneder før termin. Med i bagagen havde jeg en god første fødsel og en rædselsfuld anden fødsel, som jeg ikke ønskede at gentage. Derfor ville jeg forberede mig så godt som muligt her tredje – og sikkert sidste – gang.
Jeg begyndte at tage mig sammen til at få trænet et par gange dagligt én måned før termin. Det fungerede enormt godt at gå rundt hjemme med programmet på min iPhone og lave øvelserne – og det var en kæmpe tilfredsstillelse, at vide, at jeg gjorde noget for at forberede mig. Træningsprogrammet var så håndgribeligt, jeg tændte bare for øvelserne og behøvede ikke at læse mig frem til det, hvilket gjorde det meget nemt.
Det der tiltalte mig var at have en plan for, hvad jeg skulle gøre. Det var lidt som at få udstukket en opskrift og gøre forberedelsen og fødslen til et projekt, et job, der skulle arbejdes konstruktivt med. Jeg ønskede for alt i verden ikke at genopleve at være som en fjer, der blev kastet ud i et stormvejr svævende uden retning og medindflydelse. Træningen gjorde mig til medspiller i stedet for offer for situationen.
Jeg vidste jo hele tiden, at teknikkerne ikke er en garanti for at fødslen går glat. Det vigtigste for mig var, at jeg slet ikke var bange eller utryg undervejs. Jeg følte virkelig, at det var mig, der styrede veerne én for én. Jeg vidste selv, hvordan jeg skulle gå op mod vinden og ride stormen af. På den måde blev jeg ikke offer for smerten, det var ikke skræmmende, men som at være i et stykke reelt, meget hårdt fysisk arbejde.
Jeg synes, pressefasen var frygtelig første gang, så smertefuld. Denne gang var det rigtig fint –jeg hørte flere af jordemødrene sige i baggrunden, ’ja, jeg tror hun bruger en eller anden teknik’. Der var en til sidst, der sagde,’ hun har total styr på det og kiggede beundrende på mit fødselsarbejde’, så jeg må have taklet det anderledes end det, de ellers er vant til at se. Jeg vidste hele tiden, hvornår jeg skulle presse med og give slip, så det blev et arbejde både med og imod kroppen.
Jeg vil råde kommende fødende til at forberede sig med metoden for at undgå, at angsten kommer. Når først den er der, mister man kontrollen. På mange måder er der jo en dobbelthed i fødslen, da det skal være lige dele accept af ikke at have kontrollen, men at lære den her metode, så du kan gå ind i uvejret og navigere igennem det.
Hvis du tror, du har kontrol uden forberedelse, så opdager du først, når du er i selve fødslen, hvor ekstremt det er. Derfor skal du forberede dig på den her måde, da det er en følelse af kontrol at have metoden. Ellers er der en god chance for, at du kommer til at ligge og skrige dig igennem fødslen uden at kunne stille noget op. Du skal forberede dig på det uventede, der kan komme, og her er du godt hjulpet med metoden.
Det er også vigtigt, at du har tiltro til, at teknikken vil virke for dig koblet med en accept af, at der ikke er noget, der hedder den perfekte fødsel. Det er perfekt nok i sig selv at bringe et barn til verden – og dejligt, hvis det bliver så smertefrit som muligt.
Et af de største øjeblikke i livet er at føde et barn, og den oplevelse er der en kæmpe fordel i, at være med i. Jeg kender så mange, der efter fødslen sige, at det var det mest rædselsfulde, de har oplevet. Jeg synes, at det er en af de bedste investeringer for at kunne være med og være til stede. Der er ikke noget tidspunkt i livet, du vil føle dig mere i live end under en fødsel. Det er virkelig her, du kan noget som kvinde. Den oplevelse er bare en større fornøjelse, når du ikke er angst eller bange for det, men betragter det som et vigtigt job i dit liv, som du skal forberede. Metoden gør, at du er tilstede ved din fødsel. Det samme oplevede mig mand. Han var meget mere rolig og tryg den her gang, fordi jeg havde teknikkerne, og han kunne se, at jeg var med i arbejdet og ikke var bange – også selvom forløbet bestemt ikke var ukompliceret.
Det er så vigtigt for tiden efter fødslen og barslen, hvordan fødslen er forløbet. Og også for dit sexliv. Du lærer med presseteknikken at arbejde både med og imod kroppen, så du kan undgå at gå i stykker. Jeg er ked af, at jeg ikke forberedte mig på den her måde første gang – men det troede jeg jo, jeg havde gjort med den såkaldte fødselsforberedelse i det offentlige. Men det er jo information og ikke forberedelse. Tilgangen med metoden kom derimod til at betyde alt for tiden under og efter fødslen.
— Camilla Kjems, 3. fødsel