Hej Anja,
Jeps, nu har jeg født mine tvillinger :) Jeg ville gerne gøre det igen, men nu har vi børn nok ;-) Det var en drømmefødsel!! 3 timer og fuld kontrol. Hørte den vagthavende jordemoder sige til den overtagende "Hun har været på Anja Bays kursus og man må sige at hun er superbruger" - så bliver man stolt :):)
Under kurset har mit syn på fødslen ændret sig dramatisk fra at være angstfyldt til at blive en oplevelse, jeg ser frem til. De andre deltagere har også beriget kurset uden at det endte i ammestuesnak. Jeg har fået udfordret SAMTLIGE overbevisninger i mit sind om fødslen. At forstå den på et nyt plan har vendt verden på hovedet og fået mig til at komme ned i min krop - en ny og spændende oplevelse. Jeg har fået konkrete værktøjer, der er baseret på viden og ikke tro, som jeg kunne forestille mig andre "holistiske" fødselsforberedende kurser gør.
Det bedste ved at være med var alle de nye overbevisninger og værktøjer, men absolut også fællesskabet. Føler vi på trods af at kende hinanden meget sporadisk har fået ikke bare en masse viden, men også et fællesskab der hepper en i mål :) Anja var overraskende pragmatisk og befriende konkret. Ikke noget vævende eller overfølende moderdyr, som man godt kunne frygte, men meget tilpas balanceret mellem værende lyttende og styrende af forløbet. Det en form som mænd bliver positivt overraskede over. Men også mange kvinder - vi er jo ret vidensfunderet generelt.
Helt kort fortalt, så besluttede jeg mig for at gå på kurset, før jeg vidste, at jeg vidste, jeg ventede tvillinger. Fordi jeg havde en slem fødsel første gang, hvor jeg ikke følte at jeg kunne gøre noget selv. Der var ingen tvivl om, at jeg havde brug for kurset, da jeg fandt ud af at det var tvillinger ;) Det er en følelsesmæssig rutschebane at finde ud af at man skal have to, og jeg lå flere gange vågen og spekulerede over, hvordan jeg løste forskellige praktiskheder, hvilket nok siger noget om mig som menneske.
Rammerne for en tvillingegravid er også meget fastlagte, og man bliver virkelig sygeliggjort til sidst. Nogen kan lide de ekstra rutinetjek, men ikke jeg, så det at jeg følte, at jeg havde sat mig lidt ind i tingene og kunne "udfordre" rammerne, gav mig følelsen af, at jeg bestemte. Det, at du bad os om, at skrive en ønskeseddel tvang mig også til at diskutere mine beslutninger med min mand. Jeg måtte her love, at mine ønsker ikke kom før babyerne. Det at vi beseglede vores beslutning, gjorde mig endnu stærkere og motiveret. Øvelserne, som jeg ærligt havde svært ved at lave, så jeg selv troede på, at de ville virke, gjorde sjovt nok - da jeg kom i situationen - at jeg følte mig klædt på, og vidste hvordan jeg kom igennem. Dét var en stærk oplevelse, og jeg vågnede sgu af, at jeg lavede laboro, pakkede mellem veerne - også fastelavnstøj til min søn, tog bad, gik over på Riget og fødte to små guldklumper på i alt 3 timer - følte mave og bund blev suget op på plads på et par timer og kunne gå ud af fødestuen med mine børn i armene efter et par timer :):)
Egentlig tror jeg ikke at fødselsoplevelsen er så meget anderledes, bare fordi der er to, men min energi og motivation forsvandt ikke - det var bare op på hesten og tage en ve til. Jeg havde også sat forventningerne til visualiseringerne helt ned til, fokus i panden, tælle til 10, ind top ud af ve, men det vigtigste var min mands coaching - han sagde når jeg gjorde mig klar til en ve; kom så, nu er du halvvejs, du er på vej ud, nu er du ude, sagt indlevende og med lidt mellemrum lyder det troværdigt. Selvom han ikke anede hvor jeg var, men det hjalp mig big time. Det var min tidsramme, som jeg erfarede jeg klarede med bravour fra ve til ve.
Det er vildt at blive mor til to, men jeg tror min gode start bunder i, at jeg var forberedt og via kurset blev tvunget til at tage ansvar for min situation og bygge min selvtillid op.
Nu skal der gives en drømmeflaske og så skal der soves ;)
Kh
Mette Tvilling Johansen