Total ekstase over at teknikkerne virkede
3. gangs fødende: Det virker!
I dag har jeg modtaget en fødselsberetning fra Louise, som i sin tid lærte sig selv fødeteknikkerne med hjemmestudiet til sin tredje fødsel. Så hun var allerede en erfaren dame ud i fødsler. Til de to andre fødsler, havde hun ikke hørt om metoden, så her er hvad hun har at sige om at afprøve dem på sin tredje fødsel (og hvem ved, om hun får muligheden en fjerde gang?):
Det virker??? Det virker??!! Det virker!!!! DET VIRKER!!!! Total ekstase over at fødeteknikkerne fra fødselsforberedelseskurset virkede, sprudlede ud af alle celler i kroppen, da fødslen rigtig gik i gang. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor jeg var så overrasket, for jeg havde virkelig troet på det igennem de mange, mange timer jeg havde øvet teknikkerne. Men alligevel var det så utroligt…at det virkede!!! Efter at have født to gange før, gik jeg hele graviditeten med mit tredje barn og var overbevist om, at fødslen — det var bare noget, der skulle overstås, for den havde jeg alligevel ikke kontrol over, og fødslen var jo selvfølgelig fuld af ukontrolleret smerte.
Jeg var ikke bange for fødslen, men havde ubevidst valgt overhovedet ikke at tænke på den, for i mit hoved var det blot noget der skulle gennemleves, for at jeg kunne få mit dejlige barn i mine arme. Men da jeg gik på barsel fire uger før termin begyndte tankerne alligevel at kredse meget omkring fødslens forløb.
De to andre fødsler var gået okay, den første et forløb på otte timer i smertehelvede uden smertelindring, da lattergassen kun havde to knapper, 'uden virkning' og 'fuldstændig doped'. Den anden fødsel gav nogle udfordringer for underlivet pga. meget stort barn (5 kg. og 58 cm) og her fik jeg epidural. Så forventningerne til den tredje fødsels havde jeg ikke forholdt mig til, ud over resultatet, et barn. Hvordan jeg så faldt over smertefrifødsel.dk fire uger før termin, husker jeg ikke — men det har uden tvivl ændret ALLE forestillinger omkring det at føde. Og hvor ville jeg ønske at alle, alle, alle havde muligheden for at føde med teknikkerne herfra. Jeg kontaktede Anja fra smertefri fødsel og jeg valgte at prøve mig med et hjemmestudie til trods for den meget korte tid til at øve i. Jeg vil sige at man skal gøre op med sig selv, om man vil tage det seriøst, for det kræver virkelig øvelse at lære teknikkerne, mere end jeg havde forestillet mig.
Men jeg tog beslutningen om at tage det seriøst og valgte at tage ansvar for min egen fødsel! Hvor jeg hele graviditeten igennem på ingen måde havde frygtet eller været nervøs over fødslen (måske fordi jeg fuldstændig havde fortrængt den), begyndte tankerne pludselig at sætte nerverne løs. Ikke fordi jeg var bange for, hvad der skulle ske eller ikke ske, men fordi jeg pludselig selv havde ansvaret for fødselsforløbet. Det var skræmmende, og på samme tid også fantastisk befriende. Fordi jeg kun havde tre-fire uger til at øve teknikkerne, brugte jeg flere timer om dagen på dem og følte i starten slet ikke, at jeg kunne finde ud af det. Det tog mig tre uger med virkelig intensiv øvelse, før jeg havde oplevelsen af at forstå øvelserne.
Men da fødslen gik i gang og veerne endelig kom var det meget nemmere at lave teknikkerne. Jeg havde et ret heftigt igangsætningsforløb på tre dage, en masse stikpiller som mundede ud i ve drop under hele fødslen. Jeg følte, jeg havde alle ods mod mig, for at få et godt resultat af teknikkerne. Men tog igen det valg at holde fast i dét, jeg havde øvet. Det krævede faktisk en del at blive ved teknikkerne under de første heftige veer, den nemme løsning ville sikkert have været at gå 'tilbage' til ikke at tage ansvar for fødslen og bare lade smerterne overvinde kontrol og stå tilbage med et dårligt forløb. Men jeg holdt fast og min viljestyrke kom virkelig til sin ret. Så snart jeg kunne mærke, at veen kom begyndte jeg på vejrtrækningen, afspændingen og visualiseringen. Det essentielle var at holde fast i alle tre ting. Jeg forestillede mig at livmoderen var en ballon, der skulle pustes op under veen for at hjælpe mit barn ud, og hver gang jeg trak vejret (de hurtige overfladiske) blev ballon større og større. Samtidig visualiserede jeg mig en bakke hvor jeg skulle op til toppen for at rulle ned igen. Jeg ved godt det lyder lidt 'lilla ble' — men jeg kunne mærke mit barn glide ned gennem fødselskanalen!!! Under hver ve kunne jeg mærke han gled længere og længere ned. Det var sindssygt skræmmende til at starte med, fordi jeg ikke vidste, hvad der foregik inde i kroppen. Hvor jeg under de to andre fødsler oplevede veerne som noget, der tog min krop og bankede alle muskler til pulver, smeltede min livmoder med asfalt og punkterede mine lunger med halv meter lange dolke, var veerne pludselig min følgesvend og min redning. De to andre gange havde jeg jo på ingen måde overskud til at være i min krop under veerne, men det kunne jeg denne gang, og hvor var det fantastisk at være AKTIV under min fødsel. Det var faktisk MIG der fik mit barn ud. Jeg gav min livmoder plads til at gøre det arbejde den skulle gøre. Total samarbejde med mit indre. Jeg havde smerter, ja —det havde jeg altså. Det gjorde stadig ondt. Men det var okay, det var okay at det gjorde ondt, og det var under veerne, jeg kunne slappe af. Imellem veerne blev jeg nogle gange bange og måtte ty til afspændingsøvelserne og vente på at veerne igen skulle komme, så jeg kunne slappe af og være aktiv. Det var fantastisk! —Det virker!!!!! Total ekstase over at have haft en sådan oplevelse.
- Louise
