Jeg valgte at tage Anjas intensivkursus da jeg havde en virkelig dårlig fødselsoplevelse med mit første barn i 2009. Jeg blev meget syg af svangerskabsforgiftning og endte med at blive styret med ve-drop og min søn blev forløst med sugekop og 2 jordemødre der maste på min mave. Jeg selv var så svækket af alt alt for højt blodtryk at jeg ikke på nogen måde følte jeg var med i fødslen. Jeg følte kun massiv smerte som følge af 3 timers ve-storm pga droppet. Jeg var i panik og troede jeg skulle dø, hvilket faktisk også, efterfølgende, viste sig at have været tæt på.
Nå, men her næsten 6 år efter var jeg så gravid igen, hurra, var mega lykkelig, men hurtigt kom erindringen om sidste fødsel snigende! Jeg gik allerede i uge 10 og frygtede den forestående fødsel. En kollega så et opslag fra smertefri fødsel på nettet og foreslog mig at tage det. Det valgte jeg så at gøre, og det er de bedste penge jeg har givet ud.
Jeg tog kurset i god tid, omkring uge 19, jeg ville have god tid til at forberede mig! Jeg gik straks igang med at øve laboro og afspænding.
Nå, men til fødslen:
Jeg gik til vækstscanninger hver 4. uge pga min sygdom sidst og til den sidste fik de baby til at veje 43-4500 g altså stor, derfor blev det besluttet at jeg skulle sættes igang 40+2, men først prøvede de med 2 hindeløsninger. Den sidste 40+0.Den satte gang i lidt småveer, så fik ikke sovet meget den nat. 40+1 var der lidt mere niv i veerne, men rigtige veer ville jeg ikke kalde dem. Jeg tog på shopping med en veninde for at få bevæget mig og tænke på noget andet. Efter 2 timer opdagede jeg, at mine hænder var hævet til dobbelt størrelse, hvilket er et tegn på svangerskabsforgiftning. Så jeg ringede som jeg skulle, hvis jeg fik symptomer, til hospitalet. De ville have mig ind til tjek, så min mand og jeg kørte derind. Der var ikke noget alarmerende, så vi kørte hjem. På vej ned til bilen fik jeg pludselig veer der virkelig nev, og på vej i bilen (Har 25 min hjem) kom de med 7 min. mellemrum.
Vi fik fat i min svigerinde som havde vores store dreng, og fik ham sendt afsted til mormor og morfar, hvis nu der skete mere! Det var heldigt, for veerne tog til.Kl. var nu ca. 16. Jeg brugte troligt laboro, som virkede super.
Jeg gik igang med at redde babyseng og lift, mens min mand lavede mad! Kl. 18. kom veerne med 4-5 min. mellemrum, og vi fik besked på at komme ind på hospitalet. Der var vi så ved 19 tiden, hvor vi fik en sansestue, så fedt, med dejligt lys og afslappende musik (som min mand hadede :)Veerne tog til og til hen mod midnat. Jeg brugte stadig laboro, det blev lidt sværere jo mere det gjorde ondt. Men det lykkedes at holde fokus og jeg huskede mig selv på at visualisere og afspænde. Jeg sad på en bold og lå over en sækkestol det meste af tiden. Kl. 1 ca. tog jordemoderen vandet, hvilket satte gang i endnu stærkere veer, troede ellers ikke det kunne gøre mere ondt. Dem fik jeg en 4-5 stk af, og så gik der ellers gang i pressetrangen. Jeg tog den første halve time stående, hvor jeg lod kroppen arbejde. Jeg måtte ikke presse aktivt, kun give efter. Det var den vildeste oplevelse af hvad ens krop kan helt selv. Efterfølgende kom jeg op og ligge, havde fået at vide, at de kun kunne støtte mit mellemkød hvis jeg lå/sad på ryggen, eller i sideleje, så jeg valgte at ligge på ryggen og så op og tage fat og hive benene op under veerne!
I pressefasen brugte jeg kun laboro da jeg ikke måtte presse, så godt jeg kunne.
Urbrølet var fundet frem og blev flittigt brugt, kunne faktisk slet ikke lade være! Det tog 1 time og 15 min. at presse ham ud, fordi han havde et ret stort hoved, som blev ved med at glide ind igen! Men til sidst lykkedes det, og ud kom den lækreste tykke baby på 4376 g og 56 lang ?? og jeg bristede næsten ikke, fik kun 1 sting.
Fødslen ser jeg tilbage på med stolthed og glæde. Fik også rigtig meget ros for brugen af teknikkerne. Og jeg er helt sikker på, at de var grunden til at jeg fik en så fantastisk fødsel.
Så en stor stor tak til Anja!
Mange taknemmelige hilsner fra Nadia