En så rolig en start på livet kan undes alle
Jeg fødte 18/11, fem dage over termin, en dejlig dreng på 4420 gram. Han blev født hjemme i stuen i et fødekar, og det var simpelthen den fineste oplevelse. Vandet gik kl 9.15 og jeg havde kun uregelmæssige og ubetydelige veer indtil jordemoderen kom hjem til os 14.30 og gav mig akupressur, lavement og løsnede hinder. Der kom hurtigt godt gang i veerne, og jeg brugte laboro-vejrtrækningen og fandt den meget effektiv. Som andre har skrevet tidligere: det er, som om den opløser smerten fra sammentrækningerne.
Jeg havde svært ved at bruge visualiseringsteknikken (hvilket jeg også oplevede under min ældste søns fødsel for 3 1/2 år siden, hvor jeg havde forberedt mig med fødselshypnose, som jeg slet ikke kunne fokusere på under veerne), men vejrtrækningsteknikken og afspændingen var guld værd.
Ved min første fødsel havde jeg veer en hel nat, kom på sygehuset om formiddagen hvor jeg var en halv cm åben men fandt veerne temmelig hårde, og jeg var først i aktiv fødsel hen under aften og fødte næste morgen 4.30 efter en hård nat med en langtrukken overgangs- og pressefase, som endte med at jeg måtte have vestimulerende drop fordi min livmoder var blevet træt. Derfor havde jeg denne gang forventet at skulle have veer en del timer inden jeg fødte. Kl. 17 var jeg i aktiv fødsel og først her blev veerne så kraftige, at jeg skulle koncentrere mig om at holde fokus på afspænding og vejrtrækning. Efter råd fra min jordemoder tog jeg veerne på alle fire med bryst og hoved ned mod gulvet. Kunne tydeligt mærke, at der skete noget, og det blev mere og mere intenst. Havde et voldsomt pres på symfysen og ville gerne have min mand eller jordemoderen ved min side hele tiden. Kl 18 kom jeg ned i karret (som min mand og søster stressede ret meget over at få fyldt op! Det gik jo pludselig stærkt). Jeg begyndte langsomt at få pressetrang og måtte råbe mig gennem starten af veen og kunne derefter gå ind i laborovejrtrækningen. Jeg ved ikke, hvad som kunne have hjulpet mig her - men perioden var så kort, at det primært var naboerne, det gik ud over (godt jeg ikke vidste de heppede!) . Jeg beholdt i hvert fald roen. Og efter få pres (startende 19.10), hvor jeg priste mig lykkelig over at have trænet presseteknik og laboro, kom det lille barn ud kl. 19.30, og jeg tog det selv op og kunne konstatere, at det var endnu en lille dejlig dreng, som havde sluttet sig til vores familie.
Jeg var helt euforisk over hvor nemt og hurtigt og hyggeligt, det kunne gøres - og hvor fedt det er at være hjemme i sin stue med en dejlig, rolig jordemoder. Hvis jeg skal have flere børn ved jeg helt sikkert, hvordan jeg ønsker at de skal komme til verden! En så rolig start på et nyt liv kan undes alle. Så: tak for effektive teknikker, og tak fordi du har delt din egen fødsel pr video - jeg har set den en del gange og gjort mig mange forestillinger om, hvordan det ville være, når jeg selv skulle ligge i det blå kar.
KH Marie
