top

Tusind tak for et fantastisk kursus

Tusind tak for et fantastisk kursus. Jeg fødte 19. april 2015 en skøn datter, Kamma, efter et længere forsøg på igangsættelse pga højt blodtryk. Onsdag aften blev jeg indlagt og søndag aften kom hun. Jeg blev sat igang med orale piller (fik ialt 14 piller fordelt på 3 dage) men åbnede ganske lidt. Det var hårdt at sluge, at jeg ikke fik min naturlige fødsel i vand, men allerede her kunne kurset hjælpe, for man skal jo være omstillings parat, og det var jeg og meget positiv - også selvom kejsersnit var på tale. Jeg endte med at få taget vandet, som intet gjorde, og jeg fik v drop 4 timer efter, og den laveste dosis gav mig veer med det samme, 3-4 veer af ca 1 min varighed i løbet af 10 min. Hurtigt brugte jeg laboro og visualisering, og det virkede bare. Jeg var i arbejdet og følte mig helt rolig. Jeg lå på siden på verdens mest elendige seng, som føltes værre end veerne.

  

 Efter 4 timer var jeg kun 4-5 cm åben, og følte jeg var ved at miste modet, da jeg havde koblede veer og nogle varede 1,5-2 min og nu konstant 4 veer pr. 10 min. På toilettet format tisse sagde jeg til kæresten, at epidural måske ikke var så dumt. Indtil videre klarede jeg mig med varmepuder og musik samt lidt massage.


Da jeg snakkede med jordemoderen om epidural, så mente hun det var for tidligt. Tre kvarter efter og et hårdt arbejde begyndte det at presse bag til, og sørme om jeg ikke var 10 cm åben til alles overraskelse. De næste to timer måtte jeg ikke presse, da Kamma lige skulle helt i position, og da jeg endelig fik lov kom hun på ca en halv time. Laboro var også super i fasen, hvor jeg ikke måtte presse, og jeg udvidede den med at brumme dyrisk ved langt udpust og ny indånding for at fortsætte med laboro. Det var rigtig godt. Da jeg pressede så jeg paraplyen folde sig ud, og det lettede virkelig arbejdet, så min skønne datter kunne komme til verden efter ca 8 timers aktiv fødsel. Min fødsel var ikke smertefri, men smerten var en helt anden type smerte end noget jeg har prøvet før. Det føltes mere som muskelsmerter som når jeg cykler hurtigt og langt.Tusind tusind tak for denne lærdom. Jeg håber, at jeg kommer til at bruge teknikkerne igen, for det var helt fantastisk og følte mig som den sejeste i verden - og klarede det med kun musik og varmepuder, så det var en sejr for mig midt i det kunstige forløb. Min kæreste var helt chokeret over, hvor lydløs en fødsel kan være. Jeg glæder mig til efterfødselscafeen og til at høre andres fødselsberetninger.

Trine Nørgaard Christensen, 1. fødsel


 
© 2024 Smertefri Fødsel ApS.
webpage.io Content Management System.
HTML5 / CSS3