Den flittige elevs salsafest
Fra smertefri fødsel til smertehelvede? Ja, men det var den flittige elevs salsafest!
Jeg ankom som en flittig elev, der havde forberedt mig godt med smertefri fødselsforberedelse og skrevet en udførlig ønskeliste med ønsket om ingen smertelindring og ønsket om at føde i badekar osv. Skæbnen ville det dog anerledes. Alt hvad jeg havde planlagt gik i vasken, da jeg pludselig havde fået alarmerende højt blodtryk den sidste uge af graviditeten. Samtidig startede min fødsel med vandafgang, som betyder, at man helst skal føde indenfor 18 timer for at undgå infektion osv. Disse 2 faktorer tilsammen betød at jeg blev nødsaget til at acceptere en epidural for at undgå risiko for blodprop i pressefasen, og jeg måtte IKKE komme i badekar sagde jordemoderen, da vandafgang betyder øget risiko for infektion ved fødsel i vand.
Bum, bum...den flittige elev måtte sadle om...Og det er her forberedelsen pludselig viste sit værd:
Min drøm om smertefri fødsel i vand var brast og jeg overvejede et splitsekund at græde, men fanden tog ved mig og jeg bad jordemoderen om hjælp til i det mindste af opfylde min sidste 2 ønskepunkter:
1) Benytte forskellige ve/presse stillinger som øvet på kurset og 2) fastholde min laboro og fikspunkt teknik. Den længe frygtet epidural (jeg hader virkelig nåle og medicin!) blev lagt, men skæbnen ville, at den den var blevet lagt forkert (stakkels anæstesilæge! Han kunne se hvor meget han pinte mig ved den fejl), så jeg SKULLE have lagt en til for at undgå blodprop. I løbet af ventetiden på epiduralen havde jeg kraftige veer og havde været i gang i over 24 timer, så jeg blev indelukket, men mit fokus forblev på de 3 fikspunkter og laboro. Især mine hænder blev min afspændingsredning og det resulterede i at jeg vist fik opfundet "the jazz hand", som min kæreste Marco kaldte den, en blafrende/dansende hånd som afslappede mig i en sådan en grad, at når veen var toppet, så var jeg nærværende igen, selvom veen ikke var helt ovre endnu. Jeg hørte mig selv flere gange sige: "så nu er jeg her igen" hvor jordemoderen svarede "jamen ifølge din kurve er den ikke helt ovre endnu, lad os bare vente". "Nej men jeg er her nu". Hun lød lidt imponeret og det gjorde mig stolt :)
Jeg danser salsa i min fritid, og jeg kan tydeligt huske hvordan mine salsa-armbevægelser hjalp mig til at slappe af ved hver ve. Fødslen og vehåndteringen vil nu være et integreret minde i min salsadans resten af livet :-)
Vejrtrækningen, "the jazz hand" og Marcos støttekommentarer tillært fra kurset gjorde, at jeg ikke blev grebet af panik, og trygheden fra de mega seje jordemødre forvandlede mit smertehelvede til en fødsel, jeg er SÅ stolt af :-)
Tak Anja!
Amalie, 1. fødsel
