Om Karen Ingversen
For 10 år siden, så jeg de første af jer, som havde taget Smertefri Fødsel-kurset, føde i hjemmefødselsordningen. Jeg oplevede, at I tøffede igennem fødslerne som målbevidste godstog med koncentration, energi og ro uanset om fødslerne var lange eller korte, nemme eller udfordrende. Når I var i mål, og der lå med en dejlig baby ved brystet og et glas champagne i hånden, var I meget positive omkring forløbene og beskrev at have følt en høj grad af kontrol og stolthed under fødselsarbejdet med teknikerne. Det inspirerede mig til selv at tage kurset, da jeg skulle føde mit fjerne barn for otte år siden.
Som fødende tør jeg godt sige, at jeg har prøvet ALT. Jeg har født hjemme og på hospitalet. Jeg har fået fem levendefødte, der i dag er mellem 0 og 18 år og 2 dødfødte børn. Jeg har haft lange og korte fødsler. Jeg har født i vand og taget imod selv et par gange, men ved min sidste fødsel sommeren 2021, røg jeg til akut kejsersnit på grund af dårlig hjertelyd hos babyen.
I hele paraden af fødselsoplevelser er der et før og efter Smertefri Fødsel. Jeg havde fire fødsler før. Det var gode fødsler med en nærværende jordemoder, som kendte mig godt. Jeg var tryg, afslappet i at skulle føde, men alligevel meget udfordret af vearbejdet, især når mine søde børn stod skævt eller ikke ville rotere.
Derfor var jeg ikke i tvivl om at jeg ville tage Smertefri Fødsel-kurset, inden min baby nummer fem i 2014. Under fødslen oplevede jeg selv, hvordan veerne arbejdede mere effektivt, men jeg opfattede dem som mindre smertefulde. Jeg plejer at være cirka 18 timer om at føde, men denne gang tog det kun fire.
Min søn var en lille bredskuldret viking på lige over fem kilo. Det var lidt som at føde en attachemappe, men jeg bristede ikke, blandt andet fordi jeg fik ham lempet langsomt ud med laborovejrtrækningen. Siden har jeg brugt teknikkerne til yderligere to fødsler plus smertehåndtering til ægudtagninger, og jeg er stadig lige begejstret.
Jeg synes, det er skønt at give de fantastiske redskaber videre som underviser, og har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på